Pas på dit parforhold, også i december!

December måned er den måned, hvor der kommer ekstra fokus på utroskab, fordi vi går ind i perioden med julefrokoster. Og i Sødagsavisen kan man finde en god artikel med overskriften: “5 gode råd:  sådan undgår du sidespring  i december” Og ja – julefrokosterne er en af de risikozoner vi kan bevæge os ind i, hvor utroskab kan være konsekvensen. Måske er der en kollega som du har særligt god kemi med, som du glæder dig til at hygge dig med, måske bærer du rundt på frustrationer over dit eget parforhold, og lidt for meget rødvin kombineret med en sød kollega, der lægger ører til og er forstående og trøstende, kan være springbrættet for at gå nogle skridt videre. Og faktisk viser undersøgelser, incl. dem jeg selv har foretaget, at utroskab hyppigt sker med en fra ens arbejdsplads.

Så anbefalingen er, læs artiklen. Og vil du vide endnu mere om, hvordan du kan beskytte dit parforhold – ikke bare i deember, kan jeg anbefale min bog “Utroskab – Nej tak” – og er skaden sket, kan jeg anbefale mit materiale “Førstehjælp ved utroskab”, som mange føler har været en hjælp til at lande igen.

Rigtig god december – og pas på det, du har kært 🙂

 

Udgivet i Uncategorised.