
I terapien er det vigtigt for mig at skabe et rum, hvor du føler dig mødt, rummet, forstået og holdt på en måde, som kan skabe en tryg ramme for dig i terapien.
I 2001 havde jeg mine første terapi klienter, og hen over årene har de mennesker, jeg har mødt, rakt ud for at få hjæp til mange forskellige temaer i livet, som de oplevede for smertefulde eller overvældende at stå alene med. Nedenfor kan du læse om nogle af de ting, jeg arbejder med og gerne vil tilbyde dig hjælp til - og er det ikke lige nævnt her, er du alligevel meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg hjælper mennesker med at genetablere kontakten – til sig selv, deres krop, deres følelser, deres relationer og deres iboende ressourcer. Når kontakten genopstår, bliver udvikling mulig. Jeg ser mennesket som ét integreret system, hvor krop, følelser, relationer, bevidsthed og også det spirituelle er med til at forme dig som den, du er. I psykoterapien tager vi afsæt i samtalen, og i den proces er jeg meget optaget at at hjælpe dig til at udvikle dine kropslige sansninger, så det ikke kun er fra hovedet svarene kommer.
Psykoterapi foregår i min klinik i Næstved.
Har du lyst til at vide lidt mere om min terapeutiske baggrund og træning, kan du finde det på siden her.

Information om priser mv. finder du på siden her.
Skriv til mig på info@steenrassing.dk, hvis du kunne tænke dig at booke en tid, og ikke kan finde den online, så skriver jeg tilbage med forslag til tider.
Negativ selvkritik
Den hårdhed, som vi nogle gange kan have overfor os selv, har som oftest sine rødder i fortiden, nogen gange er det måske endda en stemme, som repræsenterer nogen fra din fortid. Min erfaring er, at den indre stemme også er en form for beskytter, en gammel bodyguard, som forsøger at beskytte dig mod at mærke noget, som kunne være endnu mere smertefuldt, end den smerte du oplever ved den negative selvsnak. Og det er bøvlet, når et mønster, som måske på et tidspunkt har beskyttet dig mod noget, fortsætter og begrænser dig i nutiden, når den fylder dig
