Det glæder mig, at der flere steder i verden forskes i effekten af Reiki Healing, også indenfor hospitalsmiljøer. Her er det interessant at læse om, hvordan Reiki både kan have en effekt for personale ifht. udbrændthed, og for patienter indenfor forskellige diagnoseområder. Eksempelvis viser studier, at der god indikation for, at Reiki healing kan reducere kvalme, smerte og træthed ved kemobehandling, og øge livsglæden generelt, ligesom Reikien også mere generelt virker beroligende for nervesystemet, og derfor være stressreducerende.
Organisationen “The Centre for Reiki Research” er en af de organisationer, der gør et stort arbejde for at forskningen indenfor dette felt, lever op til de gængse forskningskriterier.
Det er interessant at mange af de overbevisninger vi har omkring os selv og andre, er dannet på baggrund af erfaringer. Og de negative overbevisninger “Jeg er ikke god nok”, “Jeg er ikke værd at elske”, “Jeg er en der ikke duer til….” udspringer af smertefulde erfaringer eller oplevelser af at blive vurderet af mennesker, som vi har givet en autoritet ind i vores liv.
Det, der glæder mig er, at vi ved at genbesøge afgørende begivenheder i vores liv og ved at møde yngre dele af vores selv, kan vi få øje på, at det ofte er et “barnesind”, der har konkluderet ud fra det, det har oplevet. Har far eller mor ikke mødt en følelsesmæssigt er barnets overbevisning måske blevet “jeg er ikke vær at elske”, har en lærer fortalt dig “du duer ikke til…” er autoriteten i det måske landet som en overbevisning om “det kan jeg ikke”.
Nøglen er her, at det er barnesindets konklusion, som sætter sig som de hæmmende overbevisninger, der kan blive som lænker i vores liv efterfølgende.
Når vi med vores voksen-jeg genbesøger de yngre dele af os selv og situationer, kan vi tit få øje på en anden virkelighed, og dermed begynde at “restrukturere/omprogrammere” os selv og løsne eller frigøre os fra nogle af de bånd fra fortiden, som har hæmmet os i vores voksenliv.
Domus Holistika er nu navnet på det praksisfællesskab jeg har med min partner Lisa på Kalbyrisvej i Næstved.
Domus Holistika betyder “det holistiske hus” eller “det holistiske hjem”, og for os symboliserer det den tænkning vi har omkring mennesker, balance og sundhed. Og Domus Holistika er nu et sted, hvor du både kan finde psykoterapi, supervision, parterapi og Reiki healing, som er de ting jeg tilbyder, og derudover også finder zoneterapi for babyer, børn og voksne, Japansk Lifting og kostvejledning, som er det, Lisa arbejder med.
Vi drømmer også om, at huset engang i fremtiden bliver rammen omkring fælles kurser og foredrag for par og enkeltpersoner, men lige nu, arbejder vi på at få lavet logo og en række andre ting, der også skal på plads.
Tag gerne et kig på vores hjemmeside, som er ved at udvikle sig, som du finder på siden her: https://domusholistika.dk/
Fra janar 2025 flytter jeg min praksis til min hjemmeadresse på Kalbyrisvej 60 i Næstved.
Her vil jeg fremover have glæden ved at kunne være i praksisfællesskabet med min partner Lisa Engelsted (www.liseaengelsted.dk), der arbejder med holistisk behandling, blandt andet i form af Zoneterapi og Øreakupunktur. Vi er spændte på, hvordan og i hvilke retninger vores samarbejde kommer til at forme sig, når vi får psykoterapi, parterapi, healing, kropsterapi, zoneterapi, øreakupunktur og kostvejledning mv. under samme tag 🙂
Der er meget, der kan såre i nære relationer, eksempelvis en hård bemærkning, at man ikke er der for sin partner på et kritisk tidspunkt og ikke mindst utroskab. Når vi er blevet dybt såret af et menneske tæt på os er en undskyldning ikke altid nok til at hele såret.
For at en undskyldning kan virke helende, har vi ofte brug for at mærke, at den anden virkelig forstår og mærker, hvor ondt det gør. Først der, kan den dybtfølte undskyldning få en helende effekt.
Hvis vi ikke får den heling, kan svigt have effekter i parforholdet mange år efter.
Dette kan du læse mere om i mit kommende nyhedsbrev, der udkommer sidst i oktober. Du tilmelder dig via link på min hjemmeside www.steenrassing.dk
Dette, og meget mere, er også noget du kan få dybere indblik i, når jeg i 2025 holder kursus for dig, der er single og for dig, der er i et parforhold.
Så har jeg haft glæden af at blive interviewet af Mannah i forbindelse med hendes podcast serie “Lyden af et bedre liv”Lyden af et bedre liv”. (Som jeg varmt kan anbefale, hvis du er interesseret i spiritualitet).
Det skulle have været en time, men vi blev så optaget i den inspirerende samtale, at det kom til at vare 2 timer.
Så lyt med, hvis du er nysgerrig på parforhold og/eller parterapi og det er okay at tage den i flere bidder 🙂
På en måde er vi alle tidsrejsende enten frivilligt eller ufrivilligt. Det, der kan bringe os på rejse tilbage i tiden kan være små ting, som trigger det – noget en anden siger eller signalerer, der minder dig om noget gammelt. Tanker, der sættes igang af film eller bøger. Eller nonverbale triggere som dufte, lyde, steder etc. som kan bringe dig tilbage
De ufrivillige tidsrejser sker, når fortidens spøgelser bestående af gammel smerte vækkes til live i nutiden, og vi indhentes af de følelser, der er knyttet til svære episoder i vores liv. Når de gør det, har de en tendens til at overtage styringen og få os til at reagere på måder, som kan gå ud over vores nære relationer eller os selv, f.eks. når vi trækker os væk eller eksploderer i vrede.
Vi kan også frivilligt rejse tilbage i tid, når vi i fantasien vender tilbage til erindringer og episoder, som vi ønsker at genbesøge. Og det er ofte dette, jeg hjælper mennesker til enten i psykoterapien eller hypnoterapien, hvor de i fantasien får lov til at genbesøge de gamle oplevelser, som forårsager smerte i nutiden. Og der sker noget næste magisk, når vi genbesøger fortiden med nutidens viden og ressourcer til stede og en terapeut på sidelinjen. Vi får muligheden for at forandre situationer, lave nye manuskripter og afprøve ting i fantasien, som kan hjælpe os ud af magtesløsheden, vi kan møde og trøste de dele af os selv eller andre, som har stået alene med noget svært – ja det er nærmest kun fantasien, der sætter grænserne. Og ja, faktuelt kan vi ikke ændre på fortiden, men vi kan lave det, man kalder et Reimprint – vi kan ændre det følelsesmæssige aftryk fortiden sætter i os, så den ikke længere behøver være lige så tung at bære på.
Og vi kan også rejse frem i tiden, som man ofte gør i fantasien, for at udforske scenarier for det, der kommer til at ske i morgen eller i næste uge, når vi vejer for eller imod i en beslutningsproces, eller når vi forestiller os noget vi ønsker os skal ske i fremtiden. I hypnoterapien benytter man ofte dette til at visualisere og afprøve situationer og scenarier man står overfor – f.eks. det at skulle præsentere noget for en forsamling eller møde nye mennesker. Hjernen kender i princippet ikke forskel på om noget er oplevet eller forestillet. Så blot ved at forestille os ting, skaber vi de første erfaringer i os selv. Så når vi står i situationen engang i fremtiden, tror hjernen på en måde, at vi allerede har været der og prøvet det. Mennesker, der arbejder med begrebet manifestering og the law of attraction, pointerer betydningen af, hvordan vi tænker os ud i fremtiden, og hvordan vi ved fokusering af tankerne, kan være med til at skabe os den fremtid vi ønsker os. Her er det blandt andet vigtigt at tænke på det du gerne vil opnå, frem for det, du gerne vil undgå.
Så jeg vil bare ønske dig rigtigt gode og ressourcefulde rejser 🙂
Ps. Ønsker du at modtage mit nyhedsbrev, kan du tilmelde dig via linket her
Medio september (og også ca. midt i måneden resten af året), vil jeg blandt modtagerne af mit nyhedsbrev trække lod, og vinderen får tilbud om en gratis Reiki session i min klinik i Næstved.
Og har du lyst til at modtage mit nyhedsbrev, der udkommer første gang i september (og herefter med uregelmæssige mellemrum), kan du tilmelde dig via linket her.
I dette nyhedsbrev vil jeg dele det, jeg er optaget af i forbindelse med mit terapeutiske arbejde.
Når man taler om psykoterapi, tænker mange straks på at det foregår som en samtale mellem en terapeut og en klient. Psykoterapien er også mere end det. Psykoterapien byder også på mere styrede processer, f.eks. konfrontationer med dele af selvet eller forestillede andre, som kan virke forløsende og helende.
Psykoterapien kan også foregå ved hjælp af hypnose, som hypnoterapi. Forskellen er her, at de psykoterapeutiske processer understøttes af hypnose. I den form for hypnoterapi jeg arbejder med, er der normalt tale om mere styrede processer, hvor vi sammen gennem min guidning udforsker og arbejder med forløsning af de oplevelser, der ligger til grund for nuværende psykologiske udfordringer, hvor du kan arbejde med styrkelse af og omsorg for dit kerneselv, hvor du får mulighed for at konfrontere personer og aspekter af dit selv og forløse gammel smerte, alt sammen støttet af hypnosen.
Når du aftaler en tid til hypnoterapi, vil første session altid indledes med en samtale om, det du gerne vil have hjælp til at arbejde med, og så vil du i første session blive guidet ind i en let hypnotisk tilstand, så du kan få en fornemmelse af, at det er en arbejdsform, som passer til dig, eller om du hellere vil fortsætte med en samtalebaseret psykoterapi.
Det at tilbyde Reiki healing i min klinik krævede lidt tilløb. Jeg havde mange overvejelser, om hvorvidt det gav mening at bevæge sig i den retning og om hvordan, det ville blive modtaget. Men drivkraften i mig var ikke mening eller logik, men bare følelsen af, at det var en vej, jeg måtte bevæge mig ud af (eller tilbage på), så selvom det også fyldte mig med uro og ja – til tider frygt, føltes det også rigtigt, da jeg i foråret så startede med de første Reiki behandlingsforløb. Og det har givet mig mange spændende erfaringer med, hvordan Reikien påvirker og berører dem, jeg har arbejdet med (og også mig selv).
For mig er det tydeligt, at Reikien både har en effekt gennem det energetiske arbejde, hvilket opleves af mine klienter som varme og sitren i kroppen, og som for nogen eksempelvis har ført til spontan lindring af smerter. Og Reikien tilbyder også et dybt niveau af kontakt, hvor den nænsomme berøring, nærværet i behandlingen og energiformidling, hjælper mange til at få en dybere kontakt til sig selv og finde ind til en tilstand af dyb afslapning og ro – både mens behandlingen foregår og efterfølgende. Og det har stor betydning for mennesker, der befinder sig i perioder i livet, hvor man oplever stor fysisk eller psykisk belastning. Så for mig understøtter det på fineste vis den forskning, der er i Reikien og dens effekt på vores parasympatiske nervesystem.
Kunne du tænke dig et Reiki forløb eller bare at prøve en enkelt behandling, har jeg ledige tider til dette, du kan skrive og aftale nærmere via info@steenrassing.dk og du kan læse mere om Reikien på siden her.
Jeg ønsker alle et energifyldt efterår
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.AcceptRead More
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.