Når vi undertrykker følelser kan det have store negative konsekvenser
Mange mennesker har lært, at det er bedst at kunne holde følelserne inde (noget man i fagterminologi også kalder for
”overregulering”) så de ikke kommer til udtryk. Ofte kan det være en forestilling om, at jeg, for at være “professionel”, “stærk” eller “fornuftig” er nødt til at undertrykke og skjule de følelser, jeg mærker indeni. For andre handler det om, at tidlige erfaringer med at udtrykke følelser, har været forbundet med smerte – ingen har hjulpet mig til at regulere, der har ikke været plads til mine følelser eller jeg er blevet udskammet eller straffet, når jeg har vist mine følelser. Eller det kan være en forestilling om, at hvis jeg mærker visse følelser, så vil jeg gå i stykker, så derfor bliver det ”sikre”, at forsøge at undgå at mærke dem. Dermed kan den følelsesmæssige undertrykkelse også være en form for overlevelsesmekanisme. Og ja, der kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt at kunne ”holde hovedet koldt” og handle eller være stærke for at kunne klare os gennem en situation og evt. støtte andre.
Der, hvor det bliver et problem er, når undertrykkelse bliver til en mere eller mindre konstant måde at være på, for vi er født ind i verden med en kapacitet til at kunne mærke og udtrykke følelser af mange grunde. Men psykologisk forskning peger på, at prisen for at undertrykke følelser kan være højere, end vi tror, og både fysiologiske, psykologisk og relationelt er det undertrykkelse af følelser, som reelt skaber større problemer end det gør, når vi udtrykker vores følelser.
Forskning fra UCLA (University of California, Los Angeles) og andre førende miljøer inden for emotionsregulering viser, at emotionel undertrykkelse – altså bevidst at forsøge at skjule eller holde følelser nede – kan have både psykologiske, sociale og fysiologiske konsekvenser.
Her er nogle af de vigtigste pointer.
Kroppen går i stressberedskab og spænder op
Når vi forsøger at skjule vores følelser, sker der ofte noget interessant:
Ansigtet og kroppen kan på overfladen se roligt ud – men kroppen reagerer stadig.
Eksperimenter viser, at emotionel undertrykkelse kan føre til:
- øget aktivitet i det sympatiske nervesystem (kroppens stressrespons)
- ændringer i hjerterytme
- øget fysiologisk belastning
Så selvom følelsen ikke er synlig udadtil, arbejder kroppen stadig – og ofte hårdere. Marion Rosen, der har udviklet Rosenmetoden talte om ”the lid muscles”, som er de muskler i overkrop, hals og ansigt, som ofte er aktiveret, når vi forsøger at undertrykke vores følelser. Du kender måske udtrykket ”at skulle bide noget i sig”, så en af de velkendte symptomer er spændinger i kæbens muskler. Derfor kan man også opleve en følelse af udmattelse som konsekvens af langvarig følelsesmæssig tilbageholdelse eller undertrykkelse, idet musklernes spænding dræner kroppen for energi.
Emotionsforskningen viser også, at undgåelse og undertrykkelse af følelserne ikke fjerne dem. Så de er der stadig, selvom de ikke kommer til udtryk, og selvom vi måske prøver at aflede os selv gennem andre aktiviteter, indtagelse af substanser, der kan dulme etc.. Det betyder, at man typisk:
- stadig føler følelsen indeni
- samtidig bruger mental energi på at holde den nede eller
Leslie Greenberg taler i den emotionsfokuserede terapi om, at mange psykologiske problemer skabes af de følelser vi arbejder på at undgå at mærke, og at det igen er noget, der kræver en masse energi. I den emotionsfokuserede terapi taler vi om ”selvafbrydelse” som er de fysiologiske eller psykologiske processer, der stopper os i at mærke eller udtrykke vores følelser Forskning i emotionel regulering viser også en sammenhæng mellem hyppig brug af emotionel undertrykkelse og:
- øget angst
- større følelse af ensomhed
- lavere psykologisk trivsel over tid
Flere studier tyder desuden også på, at langvarig emotionel undertrykkelse kan være forbundet med øget inflammation og stressrelaterede helbredsproblemer.
Udfordringen for vores relationer
Følelser spiller også en vigtig rolle i kontakten mellem mennesker, da det vores emotionelle udtryk er en del af det, vi navigerer efter i relationer. Det er når jeg sanser sårbarheden hos en anden, at jeg får lyst til at række ud, det er når jeg sanser vreden hos den anden, at jeg måske giver plads. Så mit udtryk for de følelser jeg mærker, hjælper andre til at forstå mig.
Når vi undertrykker vores følelsesmæssige udtryk:
- kan vi fremstå mindre autentiske – det kan være svære for andre at finde ud af om det vi siger også afspejler, det vi føler inden i. Tænk bare på, hvordan det må være at være gift med “Darth Vader”…
- andre kan føle mindre forbindelse til os, da den følelsesmæssige kontakt er det, der gør at vi også føler at vi har en kontakt til et andet menneske. Ordene alene kan ikke gøre det.
- relationer kan opleves mindre nære både hos den, der undertrykker følelserne, og derfor ikke mærker sig selv på samme måde i relationen, og også hos partneren, der ikke helt kan mærke en.
Så når vi kan mærke og udtrykke vores følelser og behov på en hensigtsmæssig måde i vores relationer, vil vi have nemmere ved at navigere i relationen og støtte, komme tæt på eller grænsesætte, når der er behov for det. I den emotionsfokuserede parterapi er vi også optaget af, at relationer styrkes i de momenter, hvor partnere tør stå frem sårbare, og dele deres sårbarhed, og møde sig selv og den anden med empati. Så man kan sige at følelserne på mange måder er byggestenene til at skabe en dyb relation mellem mennesker.
Betyder det så alt bare skal få lov at komme ud?
Nej, det er vigtigt at sige, at løsningen ikke bare er, at alle følelser skal have lov at komme uid helt uden filter i alle situationer. Løsningen er at kunne mærke vores følelser, fleksibiliteten i deres udtryk samt evnen til at regulere.
At lytte til og mærke vores egne følelser giver os vigtige informationer om, hvordan vi oplever situationen vi står i lige nu, og om hvad det er, vi har af følelsesmæssige behov, som f.eks. græsesætning (vrede), omsorg og trøst (sorg), at blive set og valideret (skam) etc. De hjælper os til at forstå, hvorfor vi reagerer som vi gør, de hjælper os til at navigere i relationer. Og derudover er det at kunne mærke egne følelser også en væsentlig del af det, at kunne have indføling og empati med andre.
Fleksibiliteten er, når vi kan vælge til hvem og hvornår vi viser vores følelser, og vi kan justere på intensiteten af det følelsesmæssige udtryk. Har vi ikke denne fleksibilitet kan det let blive for lidt eller for meget eller til de forkerte eller i de forkerte situationer. Det er ikke alle, der vil kunne møde din vrede, eller som har lyst til at give dig omsorg. Der er situationer, hvor det at vise sårbarhed kan være no-go, mens andre situationer vil betyde at du lukker mennesker ind og får dybere relationer, når du tør dele din sårbarhed. Fleksibilitet hænger derfor tæt sammen med evnen til at kunne regulere sine emotioner.
Reguleringen er, at kunne modulere intensiteten og udtrykket for sine følelser. F.eks. hvis vrede udtrykkes som raseri eller i nedgørende vendinger over en anden, så skab er det sjældent noget godt i relationen, og det man i virkeligheden prøver at udtrykke, bliver svært for den anden at høre. En totalt ureguleret sorg, kan påvirke ens evne til at fungere i dagligdagen, og kan virke belastende i nogle relationer. Så det at kunne regulere følelsernes intensitet og udtryk er en del af det vi også kender som emotionel intelligens.
v. Steen Rassing, Psykoterapeut MPF, https://steenrassing.dk