Det er interessant at mange af de overbevisninger vi har omkring os selv og andre, er dannet på baggrund af erfaringer. Og de negative overbevisninger “Jeg er ikke god nok”, “Jeg er ikke værd at elske”, “Jeg er en der ikke duer til….” udspringer af smertefulde erfaringer eller oplevelser af at blive vurderet af mennesker, som vi har givet en autoritet ind i vores liv.
Det, der glæder mig er, at vi ved at genbesøge afgørende begivenheder i vores liv og ved at møde yngre dele af vores selv, kan vi få øje på, at det ofte er et “barnesind”, der har konkluderet ud fra det, det har oplevet. Har far eller mor ikke mødt en følelsesmæssigt er barnets overbevisning måske blevet “jeg er ikke vær at elske”, har en lærer fortalt dig “du duer ikke til…” er autoriteten i det måske landet som en overbevisning om “det kan jeg ikke”.
Nøglen er her, at det er barnesindets konklusion, som sætter sig som de hæmmende overbevisninger, der kan blive som lænker i vores liv efterfølgende.
Når vi med vores voksen-jeg genbesøger de yngre dele af os selv og situationer, kan vi tit få øje på en anden virkelighed, og dermed begynde at “restrukturere/omprogrammere” os selv og løsne eller frigøre os fra nogle af de bånd fra fortiden, som har hæmmet os i vores voksenliv.