Fysikkens love viser os, at mørke ikke kan fortrænge lys. Mørke får kun lov til at eksistere der, hvor lys er slukket eller endnu ikke bragt ind. Tværtimod er det lyset, der kan fortrænge mørket.
Tænk hvis vi tænker på samme måde, når det gælder det følelsesmæssige mørke vi sommetider kan fanges i. De mørke følelser som frygt, rædsel, skam, depression, skam og afsky, følelser som ind i mellem kan lamme os. De følelser, der nogle gange får os til at slukke det lys, der ligger i kærlighed, håb, tryghed, venskab og glæde. Det sker i det små, når vores parforhold rammes af rystelser – udefrakommende, såsom sygdom eller arbejdsløshed, eller indefra af utroskab eller følelser, der er lukket af for, eller fortidige overgreb, som holder os fanget i smerte. I det større perspektiv kan man f.eks. i Politiken i dag (13/10-2013) læse i “Dagbog fra Damaskus: Krigen dræber også kærligheden” om, hvordan udefrakommende begivenheder er med til at skille mennesker ad på den mest brutale vis. Og når vi rammes hårdt, og føler at vi mister dem, vi har kære, glider vi let over i en tilstand af følelsesløshed, eller vrede og had. En vrede og et had, som desværre får frit spil i mange af de konflikter vi ser mellem folkeslag verden over (og også ind i mellem herhjemme), hvor den ene traumatiserende hændelse efter den anden, fører til en spiral af vold. Det er det vi ser i den enkelte familie, i det par, som bekriger hinanden i en uendelig håbløs kamp for at “vinde” over den anden og få “ret”, eller blot – nærhed.
Derfor er det også opløftende at læse en anden artikel i dag i Politiken – “Blodets brødre vil bekæmpe det had, der tog livet af deres døtre” en artikel om, hvordan Israelere og Palæstinensere, der har det til fælles, at de har børn, der er dræbt i konflikten, og at de selv har været en del af den, mødes i forsoning, med det fælles mål at skabe fred i verden. At de på den måde bærer lys ind, der hvor der i mange år har været mørke. Her ser vi i stor skala det, som sker på det hjemlige plan, når et par, der i mange år har skændes og bekriget hinanden, pludselig stopper op og erkender, at den anden ikke er fjenden, men at man har været fanget i en dødsspiral, som blot har eskaleret smerten og vreden. Det kan næsten lyde som en poetiske eller religiøs fortæsket udsagn, at sige “kærligheden er det, der heler”. Men det er det som poesien og troen har fortalt os i årtusinder, som forskerne også efterhånden er i stand til at eftervise. Kærligheden, nære kærlighedsfyldte forbindelser er det lys, som kan fordrive mørket. Når vi opnår trygheden i en kærlig kontakt til mennesker, som er os nær, så reducerer det smerte, både fysisk og psykisk, og det bliver muligt at hele de sår, som vi bærer rundt på.
Så hvad gør du/I, når tingene er svære, når “bomberne” sprænger i familien eller i parforholdet – løber i hver til sit – bekæmper i hinanden, eller rækker i ud og finder hinanden, bruger hinanden som den trygge havn af kærlig kontakt, hvor det bliver muligt at konfrontere de svære ting sammen. Er der mennesker/relationer i dit liv, hvor du oplever at mørket dominerer, og hvor det er tid til at få tændt et lys, er der noget du kan gøre for at række ud og trykke på “kontakten”?
Fortsat god søndag 🙂