For mange år siden, var der en kollega, der nævnte for mig, at der midt i mange skilsmisser står en mand, der udtaler ordene: “Jamen, det går da meget godt – ikke?”
I Søndagsavisen, kan man under overskriften “Det er kvinder, der vil skilles” læse om undersøgelser foretaget af analyseinstiuttet YouGov, der bekræfter dette, idet deres undersøgelser viser, at 55% af de fraskilte kvinder angiver at de har taget initiativet til skilsmisse, mens det kun er 28% af mændene. I selvsamme udmærkede artikel kan man læse om de hyppigste årsager til skilsmisse, hvor utroskab rangerer højest, stærkt fulgt af forhold som “kærligheden forsvandt bare”, “Vi havde forskellige værdier”, “Dårlig kommunikation”, “Gnisten forsvandt” og “Vi skændes for meget” m.f.l.
Det er triste tal, men det, der faktisk gør mig glad er, at mange af de ting, der nævnes er noget, man faktisk kan arbejde på at forebygge. Utroskab er selvfølgelig et kapitel for sig selv (det kan du læse om i nogle af mine artikler), men de øvrige forhold hvor det handler om kærlighed og gnist eller kommunikation og skænderier, ramler jo lige ind i hjertet af det, som den nyere forskning viser os omkring relationer. Vi er sociale individer, vi har brug for hinanden, men hvis det ikke lykkedes for os at opbygge eller fastholde en tæt, kærlig og tryg kontakt, så ender det ofte i frustration eller tomhed, og så er risikoen for, at vi søger det vi så stærkt har brug for andetsteds – eller som jeg ofte også hører nogen sige – “På en måde, er det lettere bare at være mig selv – for så bliver jeg ikke så skuffet over ikke at få alt det jeg savner”.
Der findes i dag et utal af veje til at styrke og bevare parforholdet. Bøger, som Hold Me Tight af Sue Johnson (kommer på dansk i foråret) og lignende, som viser os vejen gennem øvelser vi kan lave som par. Kurser som PREP, Imago parkurser eller Hold Me Tight kurser, som kan lære os at komme tættere på hinanden – og så ikke mindst – et utal af parterapeuter over hele landet som gerne vil støtte. Hvorfor går det så galt for mange alligevel?
Jeg har flere bud på det:
- Den kogte frø syndromet. Jeg har fået fortalt, at hvis du kommer en levende frø ned i en gryde kogende vand, springer den ud af gryden ved kontakt med overfladen. Hvis du kommer den i tilpas tempereret vand, og gradvist varmer det op til kogepunktet, dør den af hjertestop (forsøg det endelig ikke derhjemme). Som mennesker er vi lidt på samme måde i vores parforhold. Når tingene gradvist går ned ad bakke, vi fjerner os lidt fra hinanden, travlhed, fokus på børn etc- dræner parforholdet – sker det tilpas langsomt reagerer vi ikke på det – før den ene part trækker i nødbremsen og siger stop.
- Kan man overhovedet gøre noget? Nogle tror på at kærlighed og intimitet er en mystisk ting vi får fra universet, og hvis den mangler så er det bare dårlig karma. Så hvis det ikke er der, så må vi jo bare acceptere at sådan er det, og så komme videre. Ærgerligt fordi forskningen netop viser os, at det ikke er sådan det forholder sig 🙁
- Travlhed, dovenskab andre prioriteter. Kender det selv i mit liv, der er så mange ting der haster, som kræver ens opmærksomhed eller penge, så hvornår er der lige tid til parforholdet?
Skulle vi behandle vores bil som vi behandler parforholdet, vil det for mange svare til, at vi først kører den på værkstedet, når dækkene er flade, olielampen har lyst konstant i seks måneder, og røgen eller flammerne står ud ad motoren. Men er vi først kommet dertil, er det hårdt arbejde. Så hvorfor ikke give dit parforhold et “servicecheck” i tide, og få lavet de småreparationer, der skal til, for at i igen kan køre godt en periode, så i igen kan være trygge ved, at tingen da går meget godt – ikke?