"Vi er skabt til utroskab" – og hvad så?

I Søndagsavisen kan man i dag læse “I følge den seneste undersøgelse  fra YouGov, har hver tredje dansker været deres partner utro, Det giver os sammen med Finland førstepladsen i utroskab i hele Europa.” Det er en interessant artikel, som også refererer en adfærdsforsker, og en af konklusionerne er også, at “kvinder er designet til utroskab”. Det er en artikel, der er værd at læse, særligt den sidste del, der hæfter sig ved, at selvom vores genetiske disposition trækker os i en retning, så er den retning ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige for at os at bevæge os i. Og utroskab har utroligt store omkostninger for de enkelte par, for børnene, for familierne omkring dem og for samfundet.

Så når man læser artiklens konklussioner, er det vigtigt også lige at huske på at der er andre undersøgelser, der viser, at dem der er i stand til at kontrollere og udsætte deres egne behov er dem, der klarer sig bedst i det lange løb. Som jeg argumenterer for i mit webforedrag “Kan du stole på dine tanker og følelser?”, er vores følelser og impulser som et kompas, der viser os i en bestemt retning. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er den rigtige retning af følge. Når du er sulten, kender du måske trangen til at proppe dig med fastfood, kage eller slik, som er lige ved hånden, selvom du ved, at du om en time får et godt sundt måltid. Når du skal præsentere din virksomhed/dit produkt for en gruppe potentielle købere, kender du måske frygten, uroen i maven, der fortæller dig, at du er bange og hellere skulle flygte væk. Når du skal til jobsamtalen har du måske mest lyst til at ringe afbud, fordi du er bange for at blive afvist. Hvis du har ødelagt din gode vens bog, fortæller skamfuldheden dig, at du skal undgå kontakt med ham. Og sådan kan jeg fortsætte. Der er masser af situationer, hvor følelserne giver os en impuls til at gøre noget, som i sidste ende vil kunne skade os selv. Det er impulskontrollen, der på mange måder er med til at adskille os som art fra andre primater. Vores evne til at stoppe op – og ja forholde os til vores følelser og de budskaber de giver os om sult, frygt, savn, manglende kontakt etc. – og så vurdere hvad der tjener os bedst, i forhold til det, der betyder noget for os, i forhold til vores værdier, vores tro, og den måde vi ønsker at se os selv som mennesker.

Der, hvor det måske kan være svært, og hvor det så går galt fra mange er, når vi ikke ved, hvad vi kan gøre i forhold til de savn og længsler vi mærker. En anden artikel, som jeg faldt over for nyligt en artikel “An Unrecognized Reason That Married Men Have Affairs”, hvor forfatteren refererer til undersøgelser omkring utroskab, og blandt andet opstiller den hypoteste, at utroskab blandt andet udspringer af, at man ikke er i stand til at snakke om følelsesmæssige ting med sin partner.  En hypotese, jeg som parterapeut, gerne vil tilslutte mig, men med den tilføjelse, at jeg ikke kun tror det gælder mændende. Mange par – både mænd og kvinder, har det rigtigt svært med at komme i dybden med samtaler om emner, der vedrører sårbare følelser.

Så når du læser den fine artikel i Søndagsavisen håber jeg du bruger artiklen som et hint om, at det er vigtigt, at vi som partnere i et kærlighedsforhold, hele tiden er bevidste om, hvad der er vigtigt for os på den lange bane, at vi lytter til følelser, som fortæller os hvis vi savner nærhed, intimitet, anerkendelse eller kontakt, og at vi reagerer på dem på en måde som tjener os og parforholdet bedst, så vi ikke bare væltes omkuld af en impuls, af et øjebliks begær eller længsel, eller af dybe genetisk kodede driftinstinkter. Andre forskere, og her kan jeg f.eks. henvise til Sue Johnsons omfattende arbejde omkring tilknytning og kærlighed, konkluderer, at det er muligt at udvikle parforhold, baseret på livslang kærlighed, og hvor intimitet og sex bare bliver bedre med årene.

Du har faktisk et valg – du er ikke styret af dine drifter…… Valget – og ansvaret for valget – er dit!