Som jeg har skrevet om tidligere, er der en masse undersøgelser, der påviser postive fysiske og psykiske effekter af tryg tilknytning i parforholdet. En af de seneste jeg er faldet over, undersøger forskellen på at være eller betragte sig som som værende i et ægteskab med partneren, i forhold til dem der lever sammen med en partner uden at have et dybere commitment.Og det er nok ikke nogen overraskelse, at mennesker der lever sammen med en partner, uden at have et dybere commitment, ikke opnår de samme fysiske og psykiske positive effekter af parforholdet, som mennesker der har et dybere commitment og en tryg tilknytning til deres partner.

Du kan læse om undersøgelsen i artiklen Marry or Move in Together? Brain Knows the Difference.

Se også mit blogindlæg “Kærlighed reducerer smerte”.

Mange mennesker danner par i en sen alder, hvor man allerede har børn med sig fra tidligere parforhold. Og i mange tilfælde giver det nye gode familiekonstellationer, men ind i mellem bliver det også rigtigt svært. En af de ting, jeg gerne vil sætte fokus på, er det sårbare i, at mange får givet deres nye partner budskabet “Du skal bare vide, at mine børn kommer først.” Et budskab som de af os, er selv er forældre godt forstår og ofte bare accepterer.  Og også et budskab, som selvfølgelig rummer den fundamentale ting, at ens børn har brug for, at mærke ens kærlighed til dem og vide, at man stiller op, når de har brug for det.

Men det kan også rumme kimen til mange konflikter efterfølgende. I min optik (og med et lille anstrøg af grov generalisering, som jeg håber kan tilgives), er der ingen partnere, der kan føle sig helt trygge og et forhold, hvor man føler, at man kommer i 2. række.  Resultatet er, at man bliver mere på vagt overfor, om man nu får nok fra partneren – opmærksomhed, kærlighed, tid, og man vil meget let kunne havne i situationer, hvor man føler at man bekræftes i, at man ikke er vigtig nok. I nogle forhold udvikler det sig til en jalousi og en rivaliseren mellem den ene ægtefælle og den andens børn, hvilket jo ofte fører til den selvbekræftende profeti, at partneren så trækker sig væk for at beskytte sine børn, og så er den negative cyklus virkeligt i gang. Skænderier, konflikter, uenighed, forskelsbehandling, frustration er nogle af nøgleordene for det, som let kan komme til at præge forholdet, og det, der engang virkede som en kærlig partner, kan nu komme til at fremstå som en grov krænkende person.

Hvad gør børn trygge og giver dem de bedste betingelser i livet? Ja, som udgangspunkt er det vel efterhånden velkendt, at børnenes trivsel i høj grad afhænger af forældrenes trivsel. Børn, der vokser op med forældre, som har et godt parforhold, oplever forældre som er mere glade, som har mere overskud, og samtidig får de nogle gode modeller med sig til deres egne kommende parforhold. Så min pointe er altså, hvis vi sørger for at parforholdet fungerer godt, og vi har en god, kærlig og tryg relation til vores partner, så har vi så meget mere at give af til vores børn. Når man som partner føler sig prioriteret, elsket og tryg har også en meget større “pyt-bakke”. Man bliver ikke såret, hvis ens partner har brug for at bruge tid og ressourcer på børnene, heller ikke hvis de i perioder kræver noget mere. For så længe man ikke er i tvivl, er man ikke så bange for at miste det man har, og man ved, at hvis der virkeligt er brug for det, så er ens partner der.

Jeg mener derfor at vi har brug for at fortælle vores partner, at han/hun har 1. prioritet i vores liv. At han/hun og det parforhold man har, er noget man virkeligt prioriterer. Og at begge parter med det som fundament, selvfølgelig også har fokus på børnenes trivsel.

(Og et lille ps. Alt det, jeg ovenover skriver omkring børnene, kunne udskiftes med ord som “firmaet”, “arbejdet”, “fritidsinteressen”, “vennekredsen”, “hunden” mv. Vores partner har brug for at vide, at han/hun er det vigtigste i vores liv – men det kræver mod at turde sige det.)

Hvis du tilmelder mig mit nyhedsbrev her, vil du ca. en gang om måneden modtage mit nyhedsbrev, med gode tilbud på kurser og foredrag, nyt om psykologi og parforhold m.v.

Så er det i dag at jeg trykker på knappen, og officielt udgiver min nye e-bog: “Offertrekanten – den dysfunktionelle dans i familien, i parforholdet eller på jobbet”.

Det har været en bog, jeg  har skrevet på og grublet over i flere år. Jeg har droppet den et par gange, men så alligevel taget den op igen, efter at have snakket med mennesker om personlige eller arbejdsrelaterede oplevelser, hvor Offertrekanten gav mening som forklaringsramme.

Jeg har haft flere til at læse det sidste udkast, og det har berørt mig, hvor mange der har fortalt mig, at bogen har haft betydning for dem at læse. At det kan være en hård bog at læse, men at den også har givet dem svar på noget, og nye måder at forholde sig på.

Du kan læse hvad andre læsere har skrevet her.

Jeg har også lagt et uddrag af bogens kapitel 1 og 2 op, så du kan læse om Offertrekanten generelt samt en uddybelse af Offerrollen. Dette uddrag kan du læse her.

Og har du lyst til at læse mere om bogen og eventuelt købe den, kan du gøre det her.

Så har vi taget de første spæde skridt ind i 2014, og er så småt ved at lægge 2013 bag os. For mig er nytår altid en anledning til en refleksion over det forgangne år – hvad har været godt, hvad har været hårdt, og nogle tanker om, hvor jeg vil have mit fokus det kommende år.

Mange laver nytårsfortsætter for sig selv – “jeg skal i bedre form”, “jeg vil stoppe med at ryge”, “jeg vil være et bedre menneske” etc. Det jeg vil opfordre til, med dette indlæg er, at I også laver en slags nytårsfortsæt for jeres parforhold, hvor i sammen bliver enige om, hvad i vil fokusere på at gøre endnu bedre det kommende år. I kunne f.eks. gøre det på følgende måde:

1. Reflekter over nogle af de ting, du har været glad for i dit parforhold i det forgangne år.
2. Reflekter over om der er noget, du har savnet, eller områder hvor du ikke oplever at i er så tæt på hinanden som du ønsker. Pas på, at dette ikke bliver formuleret som en kritik af din partner “jeg er træt af at du aldrig er hjemme”, men at du får det formuleret som “jeg nyder når vi er sammen, og ønsker mig at vi kan være det lidt mere”.
3. Del disse tanker med hinanden – start med tankerne om det i har været glade for, og gå derefter over til listen over det i gerne vil have fokus på at få mere af det kommende år.
4. Udvælg et eller to fokuspunkter, som i er enige om, at i gerne vil have fokus på det kommende år – f.eks. “mere nærvær om aftenen og mindre tv” eller “finde flere stunder hvor vi kan være alene sammen som par.” Snak også om, hvilke effekter i tror det vil have på jeres parforhold.
5. Find i fællesskab ud af nogle praktiske “hvordan kan vi gøre det” aftaler, og skriv dem eventuelt op.

Tilbage er så “bare” at gøre det – og huske hinanden på, at det er noget i begge to har lyst til.

Og husk at store forandringer, ikke behøver at være i form af revolution, men også kan komme af længere tids evolution. Et godt parforhold skabes først og fremmest af de mange små kursjusteringer i sammen foretager, som er med til at udvikle jeres parforhold til det parforhold i gerne vil have.

Godt nytår 🙂