Pubertetens hjerneudvikling giver faktisk mening ;-)

Dr. Daniel Sigel, som er forsker og formidler indenfor neuropsykologi, har udgivet bogen Brainstorm – The Power and  Purpose og the Teenage Brain, hvor han ser nærmere på, hvad der sker i teenageres hjerne, og i den proces gør op med mange af vores fordomme.

Det jeg synes er interessant er, hvordan de hjerneforandringer, der foregår i teenagehjernen, faktisk er hjernens måde at forberede personen på det brud, der skal ske, når man flytter fra sin familie. Og tænk engang over det mod, det kræver, at forlade det, der i årevis (for de fleste) har været den trygge havn og den sikre base, for at begive sig ud i livet og stå på egne ben.

I de første leveår, har det at kunne knytte os tæt til vores omsorgspersoner været det, der har garanteret os vores overlevelse. Der har vi fundet næring, tryghed, og ikke mindst relation og tilhørsforhold. Så det at give slip, må godt nok kræve nogle forandringer i vores måde at fungere på.

Nogle af de ting, der sker i teenage hjernen er betoningen af venne-relationer udenfor familien. Der er nok mange, der er stødt på teenagerens “begejstring” ved udsigten til at skulle give afkald på at være sammen med kammerater for at skulle til en familiesammenkomst. Og faktisk giver det mening, at hjernen begynder at sikre os at vi får vores fodfæste i nye trygge relationer, inden vi er klar til at give slip på familien. Og det er det teenagerens fokus på roller, samspil og tilhørsforhold er med til at skabe. – Og bare lige en lille eftertanke – gad vide hvad det gør ved os, hvis det vi primært orienterer os mod, når vi gør klar til at slippe familien, er de virtuelle tilhørsforhold via Facebook, spillenetværk etc.? 

En anden ting er at teenagehjernen begynder at belønne udforskning af nye og gerne risikobetonede zoner i livet. Dette udløser store mængder af dopamin, som giver glæde og lykkefølelse. Så hjernen gør på en måde alt det velkendte og trygge kedeligt eller ligegyldigt, men oversvømmer teenageren med lykkefølelse, når han eller hun træder ud i og afprøver nye ting i livet, som er anderledes end det velkendte. Og ja – teenagerens hjerne kan forudsige konsekvenser, men lysten til at prøve, bliver nogle gange så stor, så tingene skal afprøves alligevel.

Så dette er blot nogle af eksemplerne på, hvordan hjernen forbereder teenageren på at skulle give slip. Så der er altså logik bag det, vi nogle gange oplever som “kaos”.

Dr. Daniel Siegel beskæftiger sig også med, hvordan man kan forholde sig til den udvikling mere konstruktivt – både som teenager, men også som forældre og lærer, så jeg kan tænke mig at den kan blive en inspiration for mange.

På Youtube ligger et foredrag af Daniel Sigel om emnet. Det kan du se her.

Det står sløjt til med sexlivet i danske parforhold

Det kan man læse om i Politiken i dag d. 1/3-2014 i artiklen “Hvert ottende par har opgivet sex.” og i artiklen gives nogle gode bud på, hvad der kan være årsagen til dette. Og på Politikens site kan du også finde en række andre gode artikler om dette emne, blandt andet nogle gode råd til, hvordan man kan rette op på det, hvis det er det, man ønsker.

Med respekt for, at der kan være mange årsager bag, herunder fysiologiske og bivirkninger fra medicin, så er parforholdets øvrige tilstand noget, som er værd at kigge på.

Nogle gange er det traumatiske oplevelser, som f.eks. overgreb, der ligger til grund for at sex bliver kompliceret.  Dette har jeg beskrevet nærmere i min artikel “Når intimitet og sex bliver kilden til smerte“. Andre gange kan pornografi komme til at fylde for meget og stjæle seksualitet fra parforholdet, som jeg har beskrevet i min artikel “Porno og parforhold“. Men oftest handler det om kontakten i parforholdet. Man kan sige, at kontakten i parforholdet iøvrigt, for mange par også afspejler sig i det sexuelle.

Som Sue Johnson skriver i sin bog “Hold Me Tight” (der snart udkommer på dansk): “Seksualitet fungerer bedst, når der er en tryg kontakt”. Dvs. når der er en intimitet og nærhed udenfor soveværelset, er det lettere at få til at fungere inde i soveværelset. I mit arbejde som parterapeut ser jeg ofte, at når det så går skidt i parforholdet, så halter det sexuelle også bageefter. Ofte er der en af partnerne, som har trukket sig fra det sexuelle, fordi han eller hun savner den gode kontakt og intimitet fra partneren, mens den anden partner presser på for at få mere sex, i håbet om at dette kan genskabe noget af den intimitet og nærhed han eller hun savner. Og ja – det kønstypiske mønster er ofte – en kvinde der trækker sig, og manden der presser på. Men billedet er også omvendt i nogle parforhold.

Og ja, det kan være svært at holde den intime kontakt til sin partner, i en hverdag hvor der er fokus på karriere, børn, facebook, sport og motion og alle de andre ting, som kræver vores opmærksomhed. Og nogle gange kan man godt føle at man står overfor valget mellem hårdt tiltrængt søvn eller intimitet med sin partner. Og for nogen bliver det “orker ikke” som vinder. Men det vi ikke dyrker, risikerer at dø ud. Og selvom sex ikke er en forudsætning for et lykkeligt parforhold, så er sex i hvertfald med til at bidrage til det. F.eks. vil berøring og orgasme udløse hormoner, der gør at du føler mere omsorg og større nærhed med din partner.  Så hvorfor ikke arbejde på at få prikken med over i’et?

I min artikel “Når gnisten forsviner” skriver jeg lidt mere om dette, og henviser bla. til en bog af Tammy Nelson, hvor du kan hente inspiration til at sætte mere fut i denne del af parforholdet.

Rigtig god lørdag 🙂