Dr. Daniel Sigel, som er forsker og formidler indenfor neuropsykologi, har udgivet bogen Brainstorm – The Power and Purpose og the Teenage Brain, hvor han ser nærmere på, hvad der sker i teenageres hjerne, og i den proces gør op med mange af vores fordomme.
Det jeg synes er interessant er, hvordan de hjerneforandringer, der foregår i teenagehjernen, faktisk er hjernens måde at forberede personen på det brud, der skal ske, når man flytter fra sin familie. Og tænk engang over det mod, det kræver, at forlade det, der i årevis (for de fleste) har været den trygge havn og den sikre base, for at begive sig ud i livet og stå på egne ben.
I de første leveår, har det at kunne knytte os tæt til vores omsorgspersoner været det, der har garanteret os vores overlevelse. Der har vi fundet næring, tryghed, og ikke mindst relation og tilhørsforhold. Så det at give slip, må godt nok kræve nogle forandringer i vores måde at fungere på.
Nogle af de ting, der sker i teenage hjernen er betoningen af venne-relationer udenfor familien. Der er nok mange, der er stødt på teenagerens “begejstring” ved udsigten til at skulle give afkald på at være sammen med kammerater for at skulle til en familiesammenkomst. Og faktisk giver det mening, at hjernen begynder at sikre os at vi får vores fodfæste i nye trygge relationer, inden vi er klar til at give slip på familien. Og det er det teenagerens fokus på roller, samspil og tilhørsforhold er med til at skabe. – Og bare lige en lille eftertanke – gad vide hvad det gør ved os, hvis det vi primært orienterer os mod, når vi gør klar til at slippe familien, er de virtuelle tilhørsforhold via Facebook, spillenetværk etc.?
En anden ting er at teenagehjernen begynder at belønne udforskning af nye og gerne risikobetonede zoner i livet. Dette udløser store mængder af dopamin, som giver glæde og lykkefølelse. Så hjernen gør på en måde alt det velkendte og trygge kedeligt eller ligegyldigt, men oversvømmer teenageren med lykkefølelse, når han eller hun træder ud i og afprøver nye ting i livet, som er anderledes end det velkendte. Og ja – teenagerens hjerne kan forudsige konsekvenser, men lysten til at prøve, bliver nogle gange så stor, så tingene skal afprøves alligevel.
Så dette er blot nogle af eksemplerne på, hvordan hjernen forbereder teenageren på at skulle give slip. Så der er altså logik bag det, vi nogle gange oplever som “kaos”.
Dr. Daniel Siegel beskæftiger sig også med, hvordan man kan forholde sig til den udvikling mere konstruktivt – både som teenager, men også som forældre og lærer, så jeg kan tænke mig at den kan blive en inspiration for mange.
På Youtube ligger et foredrag af Daniel Sigel om emnet. Det kan du se her.