Tanker om befrielse

Hvor er det dejligt at opleve, hvordan vi 4. og 5. maj markerer befrielsen, selvom det er mange år siden. Det er sagt så tit – hvis vi ikke lærer af historien er vi tvunget til at gentage den. For os er det tydeligt hvem/hvad besættelsesmagten var dengang, og hvad det var man blev befriet for.

For mig gav dagen også en spirende tanke om begrebet “besættelse” eller “at være besat af”. Vi taler ofte om at være besat af noget: “Jeg er besat af mit arbejde,” “Jeg er besat af tanken om at skulle…,” “Hun knokler som besat,” og sådan kunne man blive ved. For mig er det interessante at en besættelse indikerer ufrivillighed – vi lader os styre af noget – vi har ikke længere kontrollen selv – vi er ufrie. Herfra fortsatte min tankerække – “Hvad er jeg egentlig besat af? Hvad gør mig ufri?” og også spørgsmål som “Er jeg en af dem, der gør oprør mod besættelsen, eller accepterer jeg bare tingenes tilstand?”

Og endelig – “Ønsker jeg overhovedet at blive befriet, med de konsekvenser friheden kan have?” –  “Er jeg i stand til at befri mig selv?” –  “Hvor finder jeg styrken til min min befrielse – er der en ‘stormagt’ som er klar til at kæmpe sammen med mig for min sag?”

Jeg er ikke færdig med at finde svarene på alle spørgsmålene endnu – er du?

Udgivet i Psykoterapi.