I disse tider præget af frygt, smerte og uro i verden, er det svært at tie stille. Så jeg har lyst til at citere en af verdens førende traumeforskere Bessel vand der Kolk.
“Mennesker som føler sig trygge og som har betydningsfulde relationer til andre har ikke den store grund til at spilde deres liv med at tage stoffer eller stirre bedøvede på fjernsyn. De føler sig ikke nødsaget til at proppe sig selv med kulhydrater eller til at angribe deres medborgere. Men hvis intet af det de gør ser ud til at gøre en forskel, føler de sig fanget og bliver modtagelige for en dragen mod piller, bandeledere, ekstremistiske religioner eller voldelige politiske bevægelser – mod alt og alle, der lover en lindring af smerten.” Bessel van der Kolk M.D fra bogen The Body Keeps the Score.
Ekstremisme der fører til vold overfor andre mennesker kan ikke undskyldes, men vi kan som samfund gøre meget for at forebygge at vores børn og unge mennesker oplever livsvilkår, der er med til at fylde dem med så megen smerte, at det for nogen kommer til udtryk som had og aggression.
Når vi møder mennesker med respekt, omsorg og kærlighed er det en modgift mod smerten. Og det er gælder i hver enkelt familie, hvert enkelt land og globalt set. Det er selvfølgelig let at pege på krigszoner hvor ekstremismen florerer, og der se de traumatiske vilkår børn, unge og voksne udsættes for. Men vi må også se på vores egen verden, og på hvordan vi behandler mennesker der. Neglekt og misbrug af børn finder sted i alt for stort omfang – også i Danmark og er man i tvivl om de effekter, det kan give i livet, kan jeg anbefale denne Tedtalk af Nadine Burke Harris.
Når man åbner for nyhederne er det let at blive bange og modløs over de tilsyneladende uløselige spiraler af vold, som hærger store dele af verden. Men lader vi os opsluge af frygten og modløsheden, kan den føre til depression og lammelse – eller blive forvandlet til endnu mere had og aggression. Med Friederick Nietzshe’s ord “Den der kæmper mod uhyrer må se til, at han ikke selv bliver et uhyre. Og når du længe kigger i en afgrund, kigger afgrunden også ind i dig selv.”
Heldigvis er der også meget at glædes over. Mennesker som fastholder godheden, omsorgen og respekten som vejviser i livet, i stedet for at lade sig opsluge af frygten. Så lad os glædes jeg over og har stor respekt for de mennesker, der dagligt bryder dette mønster og kæmper en kamp for det gode, både lokalt og internationalt (se også mit blogindlæg Mørke skyldes fraværet af lys). Og er du bange – det forstår jeg godt, det er jeg også – og som jeg ofte siger til min datter: “Hvis man ikke er bange, kan man heller ikke være modig.” Mod er, når vi trodser frygten, og ikke lader den lamme os, men vi vælger at bevæge os og handle. Og min opfordring til dig er, at finde et sted, hvor du kan handle og gøre en forskel og vise mennesker kærlighed og gøre verden til et lidt tryggere og mere kærligt sted – uanset om det er overfor dine børn, din partner, din familie, dine venner, dine naboer, flygtninge, udsatte børn og unge, skoleelever, mennesker i nød, ensomme, hjemløse, socialt udsatte, …. enhver indsats, ethvert lille skridt i den rigtige retning er med til at skabe en bevægelse ud af modløsheden.