Micro cheating – kan være den “lille” form for utroskab, der er starten på en glidebane

Jeg stødte i dag på et nyt begreb “micro cheating” som betegnelse for mange af de små handlinger, som på den ene side kan være de begyndende stadier på vejen ud i fuldbyrdet utroskab, men som også kan bruges som indikatorer om, at der er noget, du skal tage fat om i dit parforhold.

I Cosmopolitan artiklen “Here’s How to Know If You’re Micro-Cheating” af Mel Evans og Jessica Goodman fortæller dr. Tammy Nelson om dette emne, som er vigtigt, hvis man vil forstå vejen frem til utroskab. Begrebet dækker over alle de små handlinger vi gør i relation til andre, som er en slags “usynlig flirt”. Hun nævner “likes” på facebook til specielle personer i ens netværk, at man klæder sig ekstra pænt på ved mødet med specielle kolleger, mødes med personer af det andet køn, uden din partners vidende etc. Ting som på overfladen kan virke meget uskyldige, men som kan være de første skridt på glidebanen. En af pointerne i artiklen er, at hvis der er noget, du ikke har lyst til at fortælle din partner om, så er det nok forkert. En målestok, som jo ligger lige ved hånden.

Udgivet i Psykoterapi.