v/Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF.
Utroskab er en af de faktorer, der fører til opløsning af mange ægteskaber. Der findes forskellige opgørelser over hyppigheden af utroskab hos gifte, som angiver varierende tal (25-75%) i forskellige lande og miljøer og med variationer ifht. mænd og kvinder.
Amerikanske psykologer, der har arbejdet med at afdække årsagerne til utroskab, og er kommet frem til følgende:
1. Utilfredshed med det igangværende parforhold, f.eks. at man ikke længere elsker/er forelsket, usikker på om partneren er den rigtige eller at man har et ønske om at afslutte forholdet.
2. Utilfredshed med partnerens engagement i parforholdet, dvs. at partneren f.eks. er følelsesmæssigt lukket, fraværende eller på anden måde udviser manglende engagement.
3. Trang til mere sex, end det man kan opnå med sin ægtefælle.
4. Vrede mod partneren – dvs. som en måde at ramme partneren på, f.eks. som hævn for partnerens utroskab.
(Kilde Forskningsnyt fra psykologi April 2008 ”Hvorfor er man utro?”)
Uopdaget utroskab er som en slags ”spøgelse” i ægteskabet, som forhindrer en reel nærhed og ærlighed mellem parterne. Utroskab som partneren bliver bekendt med, har store konsekvenser for den anden part, idet det ofte river tæppet fuldstændig væk under partnerens selvværd, følelse af tryghed, tillid til andre mennesker etc. Så det skaber dybe sår i et parforhold, som det tager lang tid at hele.
Mange forhold går i stykker som følge af utroskab, men for nogen lykkedes det også at genopbygge det, som er gået i stykker, og fortsætte parforholdet efterfølgende.
Hvorfor er man utro?
Utroskab, der handler om utilfredshed med parforholdet eller partnerens engagement i forholdet, tjener normalt et formål, der ikke nødvendigvis handler om sex. Formålet kan også være:
- At føle frihed – man er ikke ”bundet” til den, man er gift med.
- At føle sig attraktiv/bekræftelse – man oplever at en anden oplever en som attraktiv mand/kvinde, og man bliver måske feteret på en måde, som ligger lang tid tilbage i parforholdet.
- At opleve nærvær – utroskab kan være en måde at opleve et nærvær fysisk og psykisk på, som man ikke oplever i sit parforhold.
- At undgå nærvær – utroskab kan være redskabet til at undgå at komme for tæt på min ægtefælle.
- Spænding – er samlivet blevet til leverpostej, kan utroskaben givet et kraftigt ”kick” i hverdagen.
Undersøgelser peger på, at mænd ofte er utro uden et ønske om at forlade deres ægtefælle. Kvinder er derimod først utro, når de på det mentale plan, har opgivet deres ægteskab. Men alligevel er der mange utro, der i undersøgelser peger på, at de har et godt parforhold i forvejen.
Er man i sine følelsers vold?
Jeg har flere gange hørt mennesker, der har begået utroskab beskrive følelserne som noget, der ”drev” dem ud i det, noget de ikke selv var herre over, uanset hvilke konsekvenser det kunne få.
Og ja – det er rigtigt at når vi oplever meget stærke følelser, så er det svært at bremse os selv med logisk tænkning, analyse af konsekvenser etc. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, at det er meget sjældent at de meget stærke følelser opstår lige nu og her, men at det ofte er en sekvens af handlinger – og beslutninger – der fører en ud i utroskab. Et eksempel på dette kan være:
Du savner måske intimiteten i dit ægteskab, og føler dig ikke så bekræftet og elsket som kvinde. En dag er der en charmerende mandlig kollega, der begynder at interessere sig for dig, og I begynder at snakke sammen om løst og fast. Det føles rart – for det har du aldrig tid til med din mand. Kollegaen foreslår dig på et tidspunkt, at i går på cafe sammen – hyggeligt, for det har I jo aldrig tid til der hjemme. Måske mærker du, at det føles rigtigt rart at være sammen med den kollega, du føler dig bekræftet, han er oprigtigt interesseret i dig, du må tage dig selv i at glæde dig til hver gang du ser ham. En dag må du erkende, at du da vist er blevet lidt forelsket i ham. Så skal I af sted på kursus sammen. Når I har pauser snakker i sammen, i sidder sammen ved middagen om aftenen, og efter et par glas vin, spørger han, om du ikke har lyst til at gå en tur med ham. Du kan virkeligt mærke at hjertet banker. Udenfor tager han din hånd – og efter et øjeblik kommer det første kram, så et kys og nu kan du mærke hvordan det hele bliver så overvældende dejligt, spændende, ophidsende og alt det du har glemt du kunne føle så næste skridt – hvor I ender sammen på værelset kommer helt af sig selv.
I det ”bevidste parforhold” tager man ansvaret for det, man gerne vil bevare. I ovenstående sekvens, er der mange faresignaler undervejs, som kan fortælle dig, at der er noget som du mangler i dit forhold, og som det vil være fristende for dig at hente hos andre. Og det er alle de små beslutninger undervejs – ”at bruge tid på kollegaen”, ”at tage på cafe sammen”, ”at blive ved med at opsøge ham, selvom du mærker en spirende forelskelse”, ”at være tæt på ham på kurset”, ”at sige ja til gåturen”… etc. hvor du som person har muligheden for at tage kontrollen og sige ”hertil og ikke længere” og blive bevidst om, hvad det er du savner i dit parforhold. Og som du så efterfølgende begynder at få tilbage – sammen med din ægtefælle. Selvfølgelig spiller kultur og normer ind for, hvornår vi hver især synes at grænsen går.
”Where the mind goes – there goes the man” er en engelsk talemåde. Oversat til dansk betyder det noget I retning af, at det du I tankerne forestiller dig, eksperimenterer med og fokuserer på, vil have en tendens til at styre dine handlinger.
Så du har faktisk en høj grad af kontrol over de valg du foretager dig, og over de tanker og forestillinger du giver dig selv lov til at have, og om du vælger at tage kampen op i dit ægteskab, eller om du vælger utroskaben.
Konsekvenser for partneren
For den part, der er blevet svigtet kan utroskaben have meget smertefulde konsekvenser, afhængig af omstændighederne omkring det. Ofte oplever man som den svigtede part blandt andet:
- At ens værdi som menneske/partner rystes – “er jeg virkelig ikke mere værd, er jeg ikke attraktiv nok?” er spørgsmål som kan tumle rundt i tankerne.
- En grundlæggende usikkerhed og utryghed. Hele ens fundament er blevet rystet, måske har man troet alt var godt, for at opdage at det var det ikke, man er blevet konfronteret med at parforholdet ikke er en selvfølge. Kan det ske igen?
- En manglende tillid. Hvordan kan man stole på sig selv og sin egen vurdering, når man nu ikke så det ske? Hvordan kan man tro på sin partner og det han/hun fortæller, når der nu var så mange ting, der ikke var sande?
Så utroskab er en af de største trusler mod parforholdet, da det både ryster begge parter, og samtidig er det en rystelse, hvor det kan være svært at være der for hinanden, da det jo er den ene parts handlinger, der har skabt “skaden”.
Hvem har ansvaret for utroskab?
Nu er det nævnt, at vi hver især er ansvarlige for vores egne handlinger. Og samtidig ligger der måske også et fælles ansvar hos parret som helhed. Ikke for selve handlingen – det ansvar ligger hos den, der tager skridtet, men der kan ligge et fælles ansvar for at finde ud af, hvad der lå bag, træffe beslutning om at rede stumperne og tage de skridt, der skal til for at genopbygge parforholdet påny.
Tilgivelse af utroskab
I de parforhold, hvor man beslutter sig for at fortsætte forholdet, på trods af den ene parts utroskab, vil der naturligt være en lang og svær periode for begge parter.
Den utro part, er ofte fyldt med skam, og kæmper en brav kamp for at ”genvinde” partnerens tillid, og har ofte ikke lyst til at tale om utroskaben.
Partnerne har ofte brug for at stille spørgsmål igen og igen, og vil kæmpe med tilbagevendende følelser af mistro, tvivl, vrede, sårbarhed etc. og vil have en tendens til at bebrejde den utro part.
I denne fase kan det for nogen være en god ide at aftale tidsrum, hvor der tales om det, der er sket, og indføre ”oaser” af fred i forholdet, hvor man i stedet helliger sig ting, som er rart, sjovt, skaber intimitet etc.
På et tidspunkt er tilgivelsen vigtig for begge parter, for at man kan komme videre i parforholdet. Tilgivelse er ikke at sige ”det er i orden det du gjorde”, men at sige til den utro part ”Du ved hvor ondt det gør, det du har gjort, men jeg tilgiver dig”. Tilgivelse kan ikke forceres, men er noget, der må komme når partneren er klar til det.
Denne artikel er udarbejdet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved.