Anmeldelser af bogen “Utroskab – Nej tak!”

Her kan du læse lidt om, hvad andre, der har læst bogen “Utroskab – Nej tak! – et indblik i utroskabens væsen og hvordan I sammen kan tøjle det” siger om den:

 

– o –

En bog, der uden at fordømme fortæller om utroskab set ud fra den synsvinkel at parforholdet skal bevares. Bogen er værd at læse hvad enten man ønsker at undgå utroskab, eller er blevet ramt af utroskab i parforholdet. Befriende at nogle ting blev sat på plads, men på en god og kærlig måde.

-Anonym kvinde 47 år

– o –

Steen Rassings lille manual til navigation i parforholdets vekslende landskaber er direkte nyttig og inspirerende læsning. Den er en god survival kit i det fleste parforhold, hvor åbenhed og dialog er inviteret ind. Jeg anbefaler den gerne til par, der kommer i terapi, fordi de er faret vild på forholdets rejse.

– Susie Friis Kruse, Psykoterapeut og Parterapeut

– 0 –

Super god fortællermåde, der kan læses og forståes af alle. Den kommer godt omkring de følelser og tanker man har. Klart den bedste beskrivelse jeg er stødt på i forbindelse med min research af emnet.

– “Vædderen 50”

– o –

Yderst informativ og inspirerende lille bog, godt krydret med flere personlige beretninger.

Jeg finder også, bogen særlig spændende, idet der er mange muligheder, som par og selvstændigt, til at blive guidet igennem både de gode og svære spørgsmål, som er vigtige at forholde sig til i et parforhold for at modstå/stå igennem utroskab.

Kan varmt anbefales som en lille håndbog.

– Lisbeth E. Nansdal

– o –

Når nu at utroskab rammer 1/3 af den voksne befolkning, er der en god grund til at tage det alvorligt. Det gør Steen Rassing i sin nye bog: Utroskab, Nej Tak.

Bogen er baseret på de par, der har set eller følt de første fare signaler for utroskab og derfor har valgt at gøre noget ved situationen i stedet for at vente, til det er for sent. Bogen er skrevet på baggrund af egne erfaringer for parterapi gennem årene samt på en ny net baseret tilbagemelding fra par, der har været udsat for utroskab.

Bogen giver en udmærket beskrivelse af, hvad utroskab er, og hvilke konsekvenser det kan få. Utroskab har 2 sider. Den svigtede og den utro. Den der i første omgang har brug for luft og tid, er den svigtede. Tilliden, usikkerheden og selvtilliden skal virkelig bearbejdes, idet hele grundlaget pludselig er rykket bort, og det rammer hårdt. Steen Rassing har gennem researchen også fået tilbagesvar fra den utro part og derigennem beskrevet, hvordan den utro også bliver berørt.

Man får også en gennemgang af, hvorfor og hvordan utroskab kan opstå, ligesom der også gives en opskrift på, hvad man skal forsøge at undgå, så man ikke falder for fristelsen. Denne gennemgang beskriver ikke kun i hvilken retning, dit hjerte bringer dig, men også en beskrivelse på hvordan din hjerne i visse situationer opfatter og reagerer på bestemte situationer.

Bogen er bygget op, så der i hvert afsnit kommer noget erfaring eller facts, derefter tilbagemeldinger fra berørte par for til sidst at slutte af med refleksioner over det omtalte emne.

Du får et godt indblik i, hvornår du er kommet til – point-of-no-return- som er det punkt, hvor kontakten til god moral, etik, værdier, og al rationel tankegang er pist borte, og disse værdier bliver afløst af lystfølelse, forelskelse, spænding og ophidselse, som totalt overtager styringen.!

Sidder du i sådan en situation, er du nok på vej ud i utroskab med de komplikationer, det indebærer. Her vil bogen så give dig en god indsigt i hvilke mekanismer og følelser, der har været i spil og på den måde giver en forklaring på, hvad var det, der lige skete. Og på den måde hjælpe ramte par. Men er du ikke nået dertil endnu, og føler du, at der er noget i parforholdet, der føles forkert, ja så vil jeg også anbefale dig at læse bogen, for så er der god hjælp at finde.

– Jørn

 – o –