Jeg har netop udgivet mit seneste videoforedrag/web-kursus, der handler om hvorvidt vi kan stole på vores tanker og følelser.

Du kan læse mere om dette her.

Voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen oplever ofte mange forskellige former for senfølger, dvs. forskellige former for ubehag, symptomer eller vanskeligheder. At sex kan blive relativt kompliceret i voksenlivet, er blot en af dem. I parforhold, hvor den ene part har været udsat for tidlige overgreb, kan det let opstå komplikationer omkring seksualitet og intimitet. Og paradoksalt nok, oplever flere, at det først bliver kompliceret når man har kendt hinanden et stykke tid, når forelskelsen har lagt sig, og når man kender hinanden godt nok til enten at kunne sige fra, eller til at partneren lægger mærke til, at man ikke altid nyder det.

Overlevere af seksuelle overgreb bærer på den måde nogle usynlige sår med sig ind i parforholdet – sår som for så vidt ikke har noget med partneren at gøre, men sår som tit rammer partneren, når han/hun mærker afvisningen, kroppen der fryser, eller vreden når man føler sine grænser gået for nær.

I “gamle dage” og det gør sig nok stadig gældende mange steder, anså mange terapeuter dette for et problem, som man skulle arbejde med i sin egen terapi, og at fremskridt her, så ville komme parforholdet til gode. Men flere og flere terapeutiske retninger følger den forskning omkring heling af traumer, der peger på, at vi bedre kan hele traumer når vi har tætte trygge kærlighedsforhold. Det trygge parforhold bliver metaforisk set den trykke havn, hvorfra man kan sejle ud på det stormfulde hav af smerte og frustration, vel vidende at man altid kan finde trøst og støtte og vende tilbage til havnen, når man har brug for det.

Når man er et par, der bærer rundt på dette spøgelse i ægteskabet, er det ikke ualmindeligt at man søger parterapi med fokus på at få gjort noget ved det seksuelle i forholdet. Men for at kunne det, er man ofte nødt til at starte et andet sted, nemlig med at opbygge en trygt relation – et trygt parforhold, som gør at man så efterfølgende kan begynde at arbejde med seksualitet. Noget som kan være svært for den frustrerede partner, der gerne ser tingene ske hurtigt, men et arbejde, som det er svært at springe over, da det kræver at man tør løbe en risiko og føler sig tryg ved at man kan stole 100% på sin partner, hvis man skal til at flytte grænser og tilbageerobre det seksuelle “land”, som er blevet uretmæssigt “besat i fortiden”. Og det kræver tålmodighed, men det er ikke noget man gør hver for sig, det er noget i gør sammen.

Se også min artikel: Når intimitet og sex  bliver kilden til smerte

Lørdag d. 21/9, er der synlighedsdag i København. Synlighedsdagen er en gratis temadag, hvor der er fokus på senfølger efter seksuelle overgreb. Synlighedsdagen afholdes i flere storbyer landet over i løbet af efteråret. Læs mere om Synlighedsdagen her.

Traditionelt har man i stressforskningen talt om at vi under stress, enten vælger kamp, flugt eller frysreaktioner som vores grundlæggende mønstre for at cope med stress. Men noget der måske ikke er kommet lige så tydeligt frem er, at mænd og kvinder faktisk reagerer forskelligt på stress.

Kvinder har selvfølgelig også kamp, flugt og frys som reaktionsmønstre, men de har også en helt anden strategi, der på engelsk kaldes “tend and befriend”. Jeg har ikke fundet noget godt dansk udtryk for det endnu (input er velkomne). Men det som udtrykket dækker over er, at kvinder i stressede situationer nogen gange har en tendens til at fokusere på omsorgen for deres børn (tend) og samtidig søge støtte i relationelle fælleskaber, f.eks. med vendinder (befriend).

For mig giver det rigtig meget mening, i forhold til det, man ser hos par i krise, hvor det mest dominerende mønster er en kvinde, der efterspørger kontakt og nærhed, mens manden trækker sig mere og mere væk (lige bortset fra når det gælder sex) i en oplevelse af afmagt.

Vil du læse mere om “tend and befriend” er der meget på nettet på engelsk, bla. denne artikel fra American Psychological Association (APA).