Er du bedre til at føle og mærke, hvad der sker i andre, end du er til at mærke dig selv?

v. Steen Rassing, Psykoterapeut MPF, www.steenrassing.dk

Så kan jeg starte med at sige, at så er du ikke alene. Rigtigt mange mennesker er opvokset med vilkår, hvor det har været vigtigt eller nødvendigt for os, at forholde os til de andres (forældres, søskendes) følelser. Og i den proces har du måske udviklet nogle meget fintfølende udadrettede antenner, som sikkert kan fornemme stemningen, når du træder ind i et rum, eller som straks kan mærke når nogen er kede af det eller vrede. De fintfølende udadrettede antenner har for mange været en overlevelsesmekanisme eksempelvis, hvis forældre pludselig kunne blive udadagerende, vrede eller krænkende, eller hvis en forældres skrøbelighed gjorde, at du måtte tilsidesætte dig selv for at trøste eller bringe balance eller “god stemning” ind i familien. Det kan også være, at du er vokset op med søskende, som har haft uforudsigelige reaktioner, som har bragt uro i familien. Antennerne har gjort det muligt for dig at navigere i, hvornår du skulle træde til med trøst og omsorg, eller hvornår du skulle trække dig væk for at passe på dig selv. Så på den måde har det virkelig været hjælpsomt på tidspunkter i dit liv.

Og der er mange gaver, man tager med sig, når man i den grad har lært at aflæse og reagere på andres følelsesmæssige tilstande. Så tænk også på det som en stor ressource, du har fået med i bagagen,

Der er også nogle omkostninger ved at have så sensitive udadrettede antenner, og du kan sikkert sætte kryds ved nogle af disse:

Man kan let opleve at blive overstimuleret i kontakten med andre, og det kan måske undre, hvis du sætter pris på andres selskab. Men har du antenner, der hele tiden er aktive og aflæser mennesker og situationer omkring dig, er du også hele tiden på overarbejde med alle de indtryk, der hele tiden bombarderer dig. Så måske kan du genkende det, at du kun slapper af, når du er helt alene.
Det kan også være krævende at skulle reagere på alle de ting man sanser. Når du mærker en dårlig stemning, eller en person, der er ked af det eller vred, mærker du så impulsen til at være den, der skal gøre noget ved det? Så er du godt nok på arbejde, og du kender nok også rigtigt meget til de følelser, der vækkes, hvis man så ikke er i stand til at gøre det, man ønsker.
Hæmning af impulsen til at handle, kan være lige så udmattende. Måske øver du dig i ikke at skulle tage dig af andre hele tiden, enten fordi du ikke har energi til det længere, eller du har oplevet konfrontationer, hvis folk ikke ønskede den hjælp du tilbød. Når man forsøger at stoppe sig selv i at gøre det, som ens dybeste impuls kalder på, kan det i sig selv også være energikrævende.

Så ovenstående peger alle sammen på at man let kan komme til at føle sig træt og udmattet i andres selskab. Dertil kommer, at det også kan være svært at tage sig af sig selv.

Hvis nogen spørger dig “Hvordan har du det?” eller “Hvad har du brug for?” kender du sikkert den følelse af forvirring eller tomhed, det kan skabe. Og jeg gætter på at du ofte svarer “Okay” og “Det ved jeg ikke, hvad kunne du tænke dig?”. Hvis al energien er brugt på de antenner der er rettet udad, kan det være svært at mærke sig selv og sine egne følelser. Og kan du ikke mærke dine egne følelser, mister du fornemmelsen af, hvad det er du selv i virkeligheden har brug for.
Ovenstående kan let føre til en ubeslutsomhed, når der er noget på spil for dig, Det kan føles lettere at lade andre tage beslutningerne, og måske opdager du først bagefter, at det, som blev besluttet ikke virker tilfredsstillende for dig.
Det kan også være svært at tage imod hjælp og støtte, hvis du ikke ved, hvad du har brug for, og samtidig er vant til at skulle reagere på det andre ønsker.

Men fortvivl ikke, der er både noget, du selv kan gøre, og der er meget hjælp at hente. Og vejen til forandring er først og fremmest at “komme hjem til sig selv” dvs. at begynde at finde tilbage til kroppen og de følelser, der bor i kroppen. Følelserne viser vejen, de er som et indre kompas. De følelser, som du måske i årevis har lukket af for, er kilden til at mærke de behov du har.

Nogen mennesker kan på egen hånd træne sig i at blive bedre til at mærke sig selv og andre behov, ganske simpelt ved at øve sig igen og igen i at have opmærksomheden rettet indad. For andre lettes vejen gennem psykoterapeutiske processer, som dem man finder i eksempelvis den emotionsfokuserede terapi eller kropsterapi som eksempelvis Rosenterapien, hvor man får hjælp til at mærke sig selv, sine indre følelser og de tilhørende behov.

Du behøver ikke side fast i og gentage de gamle opslidende mønstre – men forandring kommer ikke af sig selv, det kræver en beslutning og ikke mindst også en indsats.