I anledning af Mattias Stølen Dues nye bog “Pas på parforholdet – mens i stadig elsker hinanden”, har han udtalt sig om parforholdet i dagens udgave af politikken. Og artiklen er så god og inspirerende, at jeg får lyst til at give mit besyv med.
I den rigtige gode og læseværdige artikel, som du finder her, er der mange vigtige pointer, som jeg tænker vi alle kan have gavn af at reflektere over. En af dem er at sænke overliggeren for de forventninger vi har til os selv, parforholdet og partneren. Og her vil jeg skynde mig at sige, at jeg ikke mener, at vi skal lære at nøjes med et dårligt parforhold, men pointen om, at vi måske ind i mellem har for høje forventninger om, at det gode parforhold, med Sue Johnsons ord: “skal leve op til Hollywood billedet af et forelsket og engageret par”, er med til at gøre os utilfredse og søgende efter noget bedre, hvor vi i virkeligheden, måske skulle stoppe op og værdsætte den nærhed og kvalitet, der kan ligge i den daglige nærhed og fællesskabet. Og det er også for mig vigtigt at pointere, at hvis du som partner mærker at nærheden og kontakten mangler, at dine følelser for din partner begynder at dø ud, så er det et faresignal, der fortæller dig, at det måske er på tide at gøre en indsats for parforholdet.
En anden vigtig pointe i artiklen er, at vi i vores tid er alt for individ fokuseret – det handler ofte om mig, mine behov, min selvrealisering frem for om hvad, der er godt for partneren. Det kan måske lyde lidt rosenrødt, når jeg til mine klienter siger: “at man hver eneste dag skal arbejde på at score sin partner” og “at vores vigtigste opgave som partner er, at gøre parforholdet til et godt og trygt sted for partneren at være.” Det jeg tænker på her er ikke den selvudslettende tilsidesættelse af egne behov, for at kunne gøre alt det, den anden ønsker af en. Det jeg tænker på er, at hvis begge partnere har fokus på at være kærlige overfor partneren og vise partneren, at man er der for ham/hende, at man er interesseret i ham/hende, at man han/hun er det vigtigste i ens liv og at man prioriterer ham/hende, så får vi alle den spejling, der er godt for vores selvværd – vi føler os værd at elske og føler os elskede, og det er med til at give os lysten og engagementet i parforholdet. Når det gode parforhold er fundamentet, er der også plads til at udfolde os intimt og til, at vi udfolder os individuelt – men det er altså “vi”, før “mig” hvis det skal kunne fungere.
– o –