Jeg kan anbefale Joan Ørtings artikel i Politiken 7/12-2013, hvor hun tager bladet fra munden, og giver udtryk for, at ponografi måske ikke er helt så uskadeligt, som mange gerne vil gøre det til. At det ikke bare handler om frisind, men faktisk er med til at skabe afhængighed og gøre skade i parforhold.
Uden at skulle generalisere – ved godt at dette ikke nødvendigvis gælder for alle, så vil jeg gerne støtte op om Joans artikel, med nogle af de ting jeg kan observere i mit arbejde som psykoterapeut og parterapeut:
- At forbrug af porno, kan være en “hemmelighed” i parforholdet, som den ene part, af forskellige årsager holder hemmelig for partneren. Pornografien kan let være som et “spøgelse”, som noget man aldrig taler om. Brugeren af porno kan let bære rundt på en skamfuldhed, en skamfuldhed som let skaber en usynlig mur til partneren.
- At netporno kan “tage magten” fra nogen, der ser sig selv opsøge porno som en tvangsmæssig handling. Dvs. på den ene side ønsker de ikke at gøre det, men deres “trang” bliver for stor til, at de kan lade være. Dette kan let føre til et negativt syn på sig selv. Og worst-case (som jeg ikke selv har set, men kun hørt beretninger om), mennesker, hv0r meget af hverdagen kommer til at handle om hvornår man kan få det næste “porno-fix”, og hvor selvtilfredsstillelsen kan blive så voldsom at man fysisk skader sig selv i form af sår etc. Vil du vide mere om pornografiafhængighed, kan jeg anbefale dig at kigge på Dr. Tammy Nelsons websider.
- At pornografi fører til at partneren kan blive betragtet som et objekt, man har sex med, og derfor kommer sexlivet let på afveje. I nogle parforhold bliver sexlivet en jagt på seksuel tilfredsstillelse, men hvor man glemmer intimiteten og nærheden. Dette kan føre par ind i en negativ spiral, som med tiden betyder, at der skal større og større stimulans til, for at opnå tilfredsstillelse, så det kommer let til at handle om nye stillinger, nye hjælpemidler etc. I dag ved man, at vejen til et tilfredsstillende sexliv, for mange par går gennem det, at arbejde med større tryghed og nærhed i parforholdet, og som Sue Johnson skriver i sin bog “Hold Me Tight” – den intimitet man skaber udenfor soveværelset bæres med ind i soveværelset.
- At pornografien også gør noget ved partnerens selvtillid. Det er svært, hvis man som kvinde eller mand, føler at man skal måle sig op mod de fantasifremstillede aktører som optræder i pornografien.
Et andet aspekt er også, at nogle partnere oplever pornografi som utroskab. Grænsen for hvornår man er utro er jo ikke en objektiv grænse. Grænsen går der, hvor man som par, har lavet sin monogami aftale. Så selvom du måske selv tænker på porno som en uskyldig fritidsinteresse, du har for dig selv, så tænk på hvordan din partner oplever det, og på den måde det påvirker jeres parforhold på.
Så det var bare mit bidrag til en debat, som jeg er glad for at Joan har bidraget til, håber på at det ikke bliver til en debat om “for eller imod porno”, men at det bliver til en debat, der fører til større bevidsthed om dens betydning i forskellige sammenhænge.
Du kan også læse min artikel om porno og parforhold her.