Apropos kærlighed

Der er i disse år meget fokus på kærlighed og kærlighedens betydning for vores trivsel.

I dagens APROPOS på dr 1  kan du høre et sammendrag om, hvad kærlighed er og hvilken betydning det har for os, ud fra forskellige perspektiver. Her kan du blandt andet høre om, at kærlighed ikke er en følelse, men snarere en kvalitet i et bånd mellem mennesker, en kvalitet, som kan rumme mange og ind i mellem også modsatrettede følelser. Kærlighed og det at elske et andet menneske kan således både aktivere glæde og tristhed, frygt og tryghed etc.

I sin bog Hold Mig, kalder Dr. Sue Johnson  kærlighed for “den bedste overlevelsesmekanisme, der findes”, og hentyder her til at det evolutionens svar på hvordan vi kan overkomme vores naturlige sårbarhed ved at knytte os sammen med andre. Hun skriver: “Romantisk kærlighed handler om tilknytning og følelsesmæssig samhørighed. Det handler om vores indbyggede behov for at have nogle at stole på, en vi holder af, som kan tilbyde os en pålidelig følelsesmæssig kontakt og tryghed.

Og i anledning af påsken, synes jeg også det er på sin plads at citere Paulus’ 1. brev til Korintherne – også kaldet kærlighedens evangelium:

“Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde … Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind … Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt … Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” (1. kor, 13 – Uddrag hentet fra Wikipedia)

Så med det in mente, vil jeg ønske en rigtig god påske 

Lytte til skam

Jeg har lyst til at dele denne Tedtalk Brené Brown: Listening to shame, som berørte mig dybt at se. Se den selv og mærk, hvordan den taler ind til dig i dit liv.

I videoen kan du blandt andet høre om forskellen på skyld (jeg synes jeg har gjort noget forkert) og skam (jeg synes jeg er forkert).

En interessant betragtning i talen er forskellen på det, der skaber skam hos mænd og kvinder. Hun fortæller at kvinder ofte oplever skam, når de ikke lever op til alle de forventninger der er til det, de skal yde. Mænd derimod oplever skam, når de oplever sig selv som sårbare.

“Hvis vi skal finde vej tilbage til hinanden, er sårbarhed vejen til det,” er en af de ting Brené Brown slutter af med at sige.

Du kan se videoen her. Og man kan slå danske undertekster til.

Kristen psykoterapeutisk uddannelse

Hvis nogen af jer kunne tænke jer en psykoterapeutisk uddannelse, hvor der er fokus på arbejde med senfølger efter seksuelle overgreb, og hvor arbejdet foregår i en integration mellem psykologisk og en kristen tilgang til arbejdet, så kan jeg anbefale IPSICC (International Psychotherapeutic School in Christian Culture), der starter nye hold op i august i Kolding. Uddannelsen er netop blevet evalueret og lever op til Psykoterapeutforeningens standarder. Du kan læse mere om skolen her, og du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål omkring dette.

Hvordan kunne jeg tænke mig mit parforhold så ud?

Er du i et parforhold, hvor du synes I er gået lidt i stå, hvor du godt kunne tænke dig, at i udvikler det videre? Er du ude af et parforhold og spekulerer på, hvad du ønsker dig af dit næste?

Hvis  du kan svare ja til en af ovenstående, så er det måske en god ide, at arbejde på at formulere visionerne for dit parforhold. Visioner er kraftfulde værktøjer til at skabe forandring – både i erhvervslivet, på det personlige plan og også i parforholdet. Til at understøtte dette, har jeg lavet et lille webkursus kaldet “Visioner for parforholdet”, som du kan læse mere om her. I kurset får man en trin-for-trin instruktion til, hvordan man selv, uden brug af parterapeuter eller andre eksperter, kan arbejde på at lave en vision for parforholdet.

Jeg håber også at bidrage til at forebygge nogle af de skilsmisser, der er karakteriseret ved, at kvinden i forholdet synes tingene er gået i stå, og manden da synes det går meget godt.

God arbejdslyst 🙂

Pubertetens hjerneudvikling giver faktisk mening ;-)

Dr. Daniel Sigel, som er forsker og formidler indenfor neuropsykologi, har udgivet bogen Brainstorm – The Power and  Purpose og the Teenage Brain, hvor han ser nærmere på, hvad der sker i teenageres hjerne, og i den proces gør op med mange af vores fordomme.

Det jeg synes er interessant er, hvordan de hjerneforandringer, der foregår i teenagehjernen, faktisk er hjernens måde at forberede personen på det brud, der skal ske, når man flytter fra sin familie. Og tænk engang over det mod, det kræver, at forlade det, der i årevis (for de fleste) har været den trygge havn og den sikre base, for at begive sig ud i livet og stå på egne ben.

I de første leveår, har det at kunne knytte os tæt til vores omsorgspersoner været det, der har garanteret os vores overlevelse. Der har vi fundet næring, tryghed, og ikke mindst relation og tilhørsforhold. Så det at give slip, må godt nok kræve nogle forandringer i vores måde at fungere på.

Nogle af de ting, der sker i teenage hjernen er betoningen af venne-relationer udenfor familien. Der er nok mange, der er stødt på teenagerens “begejstring” ved udsigten til at skulle give afkald på at være sammen med kammerater for at skulle til en familiesammenkomst. Og faktisk giver det mening, at hjernen begynder at sikre os at vi får vores fodfæste i nye trygge relationer, inden vi er klar til at give slip på familien. Og det er det teenagerens fokus på roller, samspil og tilhørsforhold er med til at skabe. – Og bare lige en lille eftertanke – gad vide hvad det gør ved os, hvis det vi primært orienterer os mod, når vi gør klar til at slippe familien, er de virtuelle tilhørsforhold via Facebook, spillenetværk etc.? 

En anden ting er at teenagehjernen begynder at belønne udforskning af nye og gerne risikobetonede zoner i livet. Dette udløser store mængder af dopamin, som giver glæde og lykkefølelse. Så hjernen gør på en måde alt det velkendte og trygge kedeligt eller ligegyldigt, men oversvømmer teenageren med lykkefølelse, når han eller hun træder ud i og afprøver nye ting i livet, som er anderledes end det velkendte. Og ja – teenagerens hjerne kan forudsige konsekvenser, men lysten til at prøve, bliver nogle gange så stor, så tingene skal afprøves alligevel.

Så dette er blot nogle af eksemplerne på, hvordan hjernen forbereder teenageren på at skulle give slip. Så der er altså logik bag det, vi nogle gange oplever som “kaos”.

Dr. Daniel Siegel beskæftiger sig også med, hvordan man kan forholde sig til den udvikling mere konstruktivt – både som teenager, men også som forældre og lærer, så jeg kan tænke mig at den kan blive en inspiration for mange.

På Youtube ligger et foredrag af Daniel Sigel om emnet. Det kan du se her.

Det står sløjt til med sexlivet i danske parforhold

Det kan man læse om i Politiken i dag d. 1/3-2014 i artiklen “Hvert ottende par har opgivet sex.” og i artiklen gives nogle gode bud på, hvad der kan være årsagen til dette. Og på Politikens site kan du også finde en række andre gode artikler om dette emne, blandt andet nogle gode råd til, hvordan man kan rette op på det, hvis det er det, man ønsker.

Med respekt for, at der kan være mange årsager bag, herunder fysiologiske og bivirkninger fra medicin, så er parforholdets øvrige tilstand noget, som er værd at kigge på.

Nogle gange er det traumatiske oplevelser, som f.eks. overgreb, der ligger til grund for at sex bliver kompliceret.  Dette har jeg beskrevet nærmere i min artikel “Når intimitet og sex bliver kilden til smerte“. Andre gange kan pornografi komme til at fylde for meget og stjæle seksualitet fra parforholdet, som jeg har beskrevet i min artikel “Porno og parforhold“. Men oftest handler det om kontakten i parforholdet. Man kan sige, at kontakten i parforholdet iøvrigt, for mange par også afspejler sig i det sexuelle.

Som Sue Johnson skriver i sin bog “Hold Me Tight” (der snart udkommer på dansk): “Seksualitet fungerer bedst, når der er en tryg kontakt”. Dvs. når der er en intimitet og nærhed udenfor soveværelset, er det lettere at få til at fungere inde i soveværelset. I mit arbejde som parterapeut ser jeg ofte, at når det så går skidt i parforholdet, så halter det sexuelle også bageefter. Ofte er der en af partnerne, som har trukket sig fra det sexuelle, fordi han eller hun savner den gode kontakt og intimitet fra partneren, mens den anden partner presser på for at få mere sex, i håbet om at dette kan genskabe noget af den intimitet og nærhed han eller hun savner. Og ja – det kønstypiske mønster er ofte – en kvinde der trækker sig, og manden der presser på. Men billedet er også omvendt i nogle parforhold.

Og ja, det kan være svært at holde den intime kontakt til sin partner, i en hverdag hvor der er fokus på karriere, børn, facebook, sport og motion og alle de andre ting, som kræver vores opmærksomhed. Og nogle gange kan man godt føle at man står overfor valget mellem hårdt tiltrængt søvn eller intimitet med sin partner. Og for nogen bliver det “orker ikke” som vinder. Men det vi ikke dyrker, risikerer at dø ud. Og selvom sex ikke er en forudsætning for et lykkeligt parforhold, så er sex i hvertfald med til at bidrage til det. F.eks. vil berøring og orgasme udløse hormoner, der gør at du føler mere omsorg og større nærhed med din partner.  Så hvorfor ikke arbejde på at få prikken med over i’et?

I min artikel “Når gnisten forsviner” skriver jeg lidt mere om dette, og henviser bla. til en bog af Tammy Nelson, hvor du kan hente inspiration til at sætte mere fut i denne del af parforholdet.

Rigtig god lørdag 🙂

 

 

 

1/3 af danskerne har været deres partner utro!

Dette viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for aftenshowet på DR. Det var interessant at se dette emne bragt op 19/2 (du kan se udsendelsen her), og jeg synes, der var flere interessante pointer i indslaget:

  • Der er meget stor forskel på, hvad man opfatter som utroskab. Det gik lige fra at tænke intimt om en anden til det, at have sex med en anden. Den gode pointe er her, at det er jer, der som par definerer , hvor grænserne går i jeres parforhold. Og det er bedre at få talt om, før den ene af jer er trådt over grænserne.
  • Som Mads Christensen udtalte, er noget af det, der adskiller os fra andre primater, at vi har en vilje og en bevidsthed, der gør det muligt for os at træffe valg og beslutte os for noget, som går på tværs af vores drifter. Det underbygger rigtigt godt min pointe fra mit tidligere blogindlæg “Vi er skabt til utroskab – og hvad så!” og som understreger en vigtig ting: Utroskab finder sted, fordi den ene part vælger at være utro.
  • Og interessant at der er så delte meninger mht. om man skal fortælle sin partner, hvis man har været utro, og det er lukket ned. At nogen synes, at det er at skade og give smerte til den man elsker og har valgt at leve sammen med, mens andre mener, at det ikke går i længden, hvis parforholdet er funderet på en hemmelighed af den type.

Så alt i alt synes jeg det korte indlæg var et godt indspark om dette emne.

Står du selv i den situation, at din partner har været utro, så er der hjælp at hente i mit webkursus: Førstehjælp ved utroskab, som du kan finde her,

Din hjerne ved hvor commitet du er til din partner!

Som jeg har skrevet om tidligere, er der en masse undersøgelser, der påviser postive fysiske og psykiske effekter af tryg tilknytning i parforholdet. En af de seneste jeg er faldet over, undersøger forskellen på at være eller betragte sig som som værende i et ægteskab med partneren, i forhold til dem der lever sammen med en partner uden at have et dybere commitment.Og det er nok ikke nogen overraskelse, at mennesker der lever sammen med en partner, uden at have et dybere commitment, ikke opnår de samme fysiske og psykiske positive effekter af parforholdet, som mennesker der har et dybere commitment og en tryg tilknytning til deres partner.

Du kan læse om undersøgelsen i artiklen Marry or Move in Together? Brain Knows the Difference.

Se også mit blogindlæg “Kærlighed reducerer smerte”.

 

 

Dine, mine, vores – en sårbar kombination

Mange mennesker danner par i en sen alder, hvor man allerede har børn med sig fra tidligere parforhold. Og i mange tilfælde giver det nye gode familiekonstellationer, men ind i mellem bliver det også rigtigt svært. En af de ting, jeg gerne vil sætte fokus på, er det sårbare i, at mange får givet deres nye partner budskabet “Du skal bare vide, at mine børn kommer først.” Et budskab som de af os, er selv er forældre godt forstår og ofte bare accepterer.  Og også et budskab, som selvfølgelig rummer den fundamentale ting, at ens børn har brug for, at mærke ens kærlighed til dem og vide, at man stiller op, når de har brug for det.

Men det kan også rumme kimen til mange konflikter efterfølgende. I min optik (og med et lille anstrøg af grov generalisering, som jeg håber kan tilgives), er der ingen partnere, der kan føle sig helt trygge og et forhold, hvor man føler, at man kommer i 2. række.  Resultatet er, at man bliver mere på vagt overfor, om man nu får nok fra partneren – opmærksomhed, kærlighed, tid, og man vil meget let kunne havne i situationer, hvor man føler at man bekræftes i, at man ikke er vigtig nok. I nogle forhold udvikler det sig til en jalousi og en rivaliseren mellem den ene ægtefælle og den andens børn, hvilket jo ofte fører til den selvbekræftende profeti, at partneren så trækker sig væk for at beskytte sine børn, og så er den negative cyklus virkeligt i gang. Skænderier, konflikter, uenighed, forskelsbehandling, frustration er nogle af nøgleordene for det, som let kan komme til at præge forholdet, og det, der engang virkede som en kærlig partner, kan nu komme til at fremstå som en grov krænkende person.

Hvad gør børn trygge og giver dem de bedste betingelser i livet? Ja, som udgangspunkt er det vel efterhånden velkendt, at børnenes trivsel i høj grad afhænger af forældrenes trivsel. Børn, der vokser op med forældre, som har et godt parforhold, oplever forældre som er mere glade, som har mere overskud, og samtidig får de nogle gode modeller med sig til deres egne kommende parforhold. Så min pointe er altså, hvis vi sørger for at parforholdet fungerer godt, og vi har en god, kærlig og tryg relation til vores partner, så har vi så meget mere at give af til vores børn. Når man som partner føler sig prioriteret, elsket og tryg har også en meget større “pyt-bakke”. Man bliver ikke såret, hvis ens partner har brug for at bruge tid og ressourcer på børnene, heller ikke hvis de i perioder kræver noget mere. For så længe man ikke er i tvivl, er man ikke så bange for at miste det man har, og man ved, at hvis der virkeligt er brug for det, så er ens partner der.

Jeg mener derfor at vi har brug for at fortælle vores partner, at han/hun har 1. prioritet i vores liv. At han/hun og det parforhold man har, er noget man virkeligt prioriterer. Og at begge parter med det som fundament, selvfølgelig også har fokus på børnenes trivsel.

(Og et lille ps. Alt det, jeg ovenover skriver omkring børnene, kunne udskiftes med ord som “firmaet”, “arbejdet”, “fritidsinteressen”, “vennekredsen”, “hunden” mv. Vores partner har brug for at vide, at han/hun er det vigtigste i vores liv – men det kræver mod at turde sige det.)

Hvis du tilmelder mig mit nyhedsbrev her, vil du ca. en gang om måneden modtage mit nyhedsbrev, med gode tilbud på kurser og foredrag, nyt om psykologi og parforhold m.v.