Bogen “Det alt for dygtige barn” igen på tryk

Nu kan man igen købe Patricia Loves bog “Det alt for dygtige barn” – en bog, der handler om det betydning, det kan have for en som voksen, når man i sin barndom er vokset op med at tilpasse sig de voksnes emotionelle behov. En super relevant – og også til tider udfordrende bog, som sætter rigtigt mange ting i perspektiv, og som giver grund til eftertanke ifht. hvordan vi selv opdrager vores børn.

Du kan købe både en normal papirudgave og e-bogsudgaven af “Det alt for dygtige barn” via Saxo her.

– o –

10 ting der får dit parforhold til at holde

I uge 19 bragte Alt for Damerne en rigtig god artikel med overskriften “10 ting der får dit parforhold til at holde”. Artiklen er nu tilgængelig online. Tryk her for at læse artiklen 10 ting der får dit parforhold til at holde.

Det er en lettilgængelig og absolut læseværdig artikel skrevet for par af Christina Bølling, på baggrund af et interview med dr. Susan M. Johson, hvor hun giver sine bud på, hvad der skal til for at få et parforhold til at holde. Artiklen giver masser af gode hints og stof til eftertanke både for par i krise, og for par, der har det godt sammen og gerne vil holde fast i det.

Dr. Susan Johnson er den, der har været primos motor i udviklingen af Emotionsfokuseret Parterapi. Sue Johnsons metoder er også grundlaget for de kurser for par, som kaldes Hold Me Tight kurser, der udbydes flere steder i landet. Du kan læse mere om dette, finde kurser for par, finde trænede EFT-parterapeuter m.v. på www.dkceft.dk

Vi piner livet ud af vores parforhold som aldrig før – kommentar

I anledning af Mattias Stølen Dues nye bog “Pas på parforholdet – mens i stadig elsker hinanden”, har han udtalt sig om parforholdet i dagens udgave af politikken. Og artiklen er så god og inspirerende, at jeg får lyst til at give mit besyv med.

I den rigtige gode og læseværdige artikel, som du finder her, er der mange vigtige pointer, som jeg tænker vi alle kan have gavn af at reflektere over. En af dem er at sænke overliggeren for de forventninger vi har til os selv, parforholdet og partneren. Og her vil jeg skynde mig at sige, at jeg ikke mener, at vi skal lære at nøjes med et dårligt parforhold, men pointen om, at vi måske ind i mellem har for høje forventninger om, at det gode parforhold, med Sue Johnsons ord: “skal leve op til Hollywood billedet af et forelsket og engageret par”, er med til at gøre os utilfredse og søgende efter noget bedre, hvor vi i virkeligheden, måske skulle stoppe op og værdsætte den nærhed og kvalitet, der kan ligge i den daglige nærhed og fællesskabet. Og det er også for mig vigtigt at pointere, at hvis du som partner mærker at nærheden og kontakten mangler, at dine følelser for din partner begynder at dø ud, så er det et faresignal, der fortæller dig, at det måske er på tide at gøre en indsats for parforholdet.

En anden vigtig pointe i artiklen er, at vi i vores tid er alt for individ fokuseret – det handler ofte om mig, mine behov, min selvrealisering frem for om hvad, der er godt for partneren. Det kan måske lyde lidt rosenrødt, når jeg til mine klienter siger: “at man hver eneste dag skal arbejde på at score sin partner” og “at vores vigtigste opgave som partner er, at gøre parforholdet til et godt og trygt sted for partneren at være.” Det jeg tænker på her er ikke den selvudslettende tilsidesættelse af egne behov, for at kunne gøre alt det, den anden ønsker af en. Det jeg tænker på er, at hvis begge partnere har fokus på at være kærlige overfor partneren og vise partneren, at man er der for ham/hende, at man er interesseret i ham/hende, at man han/hun er det vigtigste i ens liv og at man prioriterer ham/hende, så får vi alle den spejling, der er godt for vores selvværd – vi føler os værd at elske og føler os elskede, og det er med til at give os lysten og engagementet i parforholdet. Når det gode parforhold er fundamentet, er der også plads til at udfolde os intimt og til, at vi udfolder os individuelt – men det er altså “vi”, før “mig” hvis det skal kunne fungere.

– o –

Psykoterapeutisk uddannelse med kristent fundament

Så er det ved at være tid, hvis du overvejer at uddanne dig til psykoterapeut med start i efteråret.

IPSICC (International Psychotherapeutic School in Christian Culture) er en psykoterapeutisk uddannelse, godkendt af psykoterapeutforeningen, der ud over traditionel træning i forskellige psykoterapeutiske metoder, også tilbyder:

  • Et særligt fokus på arbejde med senfølger efter seksuelle overgreb.
  • Uddannelsen har også en stærk kristen spirituel vinkling (tværkirkelig), hvilket dels giver adgang til nogle særlige psykoterapeutiske metoder, og som også præger undervisningsforløbet på skolen.
  • Et spændende dynamisk internationalt miljø, med kursister fra mange forskellige dele af verden, hvilket også betyder at undervisningen foregår på engelsk.

Du kan læse mere skolen på www.ipsicc.com, og du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål omkring skolen. Og du kan tilmelde dig skolens nyhedsbrev her.

Og jeg vil ikke påberåbe mig objektivitet, da jeg selv har fulgt kurser på skolen, og nu underviser på stedet.

 

Problemer løses ikke i en atmosfære af vrede, afstand og frygt

Når vi oplever konflikter i parforholdet, kan der let ske det, at vi kommer til at ramme hinanden gennem sårende bemærkninger, ved at vende os om og gå, så partneren føler sig forladt, eller ved at stå fast på synspunkter og udpege partneren som årsag til alle problemer. Når dette får lov at eskalere, er det typisk at atmosfæren i forholdet bliver præget af vrede og frustration, afstandstagen, usikkerhed og frygt. Og når disse følelser bliver for stærke handler vi ikke længere rationelt og empatisk. Automatiske selvbeskyttende mekanismer tager over, vi mister indfølingen overfor vores partner, og ryger ned i et dybt krater af sort-hvid-tænkning, hvor vi kun ser verden ud fra, hvordan der ser ud i det krater vi selv sidder i. Og ofte ser man hvordan dette bare eskalerer og enten bliver mere og mere intenst i vrede ytringer, eller går over i at partnerne trækker sig mere og mere væk fra hinanden.

Og hjerneforskningen fortæller os, at når vi er der, er de empatiske systemer lukket ned, mentaliseringsevnen er lukket (evnen til at forstå, hvordan vi påvirker andre mennesker, og de påvirker os), og evnen til at træffe rationelle beslutninger er stærkt reduceret. Vi tolker partneren som en modpart, og tolker dennes handlinger gennem vores egne forvrængede forventninger og fordomme, som er dannet af frustrationen eller frygten. Vi taler derfor meget let forbi hinanden, misforstår og føler os misforståede. Så hvis man forsøger at finde løsninger, mens man er i den tilstand, kører det ofte fast eller ender i halvdårlige kompromisser, som ikke gør nogen glade.

Derfor er det vigtigt, at der først er fokus på at skabe en atmosfære, hvor vi kan være sammen på en tryg måde. Hvor vi gennem en respektfuld dialog med hinanden, skaber en platform af ligeværd og tryghed, hvor vi kan begynde at lytte – ikke kun til vores egen frustration, men også til partnerens. Hvor vi bliver interesserede i at forstå, hvor empati, sympati og omsorg for det fælles bedste kan begynde at vokse frem. De løsninger, der vokser frem på denne baggrund er langt mere tilfredsstillende, langtidsholdbare og præget af at begge parter føler sig hørt, respekteret og tilgodeset.

Og det er ikke altid let at komme dertil. Det kræver først og fremmest en forståelse for, at det andet ikke virker, og en villighed til at gøre noget andet. Og dernæst modet til, sammen med partneren, at kaste sig ud i at genskabe trygheden, respekten og tilliden.

 

Se evt. også mit tidligere blogindlæg: “Har vi ytringsfrihed i parforholdet?”

– o –

Kan parforholdet overleve utroskab?

Som jeg har skrevet om i det tidligere blogindlæg her, rammes rigtig mange parforhold af utroskab. Og smerten ved at opdage, at ens partner har været en utro er uden tvivl en af de mest smertefulde oplevelser et menneske kan stå med. Og det er ikke kun smerten ved, at partneren har haft en fortrolighed eller måske endda sex med et andet menneske, men i endnu højere grad løgnene og den bristede tillid, der bliver så smertefuld. Billedligt talt mister man sin trygge havn, når den, man skulle være tryg ved, også er den, der har sviget en allermest. Og jeg ved, at mange på forhånd har sagt: “Hvis det sker for mig, så er det forbi”.

Men svaret på ovenstående spørgsmål er heldigvis “Ja”, for rigtigt mange par er i stand til at klare sig igennem og redde parforholdet, nogle ved egen kraft, andre ved hjælp udefra. Så der er håb, selvom det vil være en illusion at sige, at det er let.

Der er selvfølgelig de par, der fejer det ind under gulvtæppet, og hvor den svigtede part tvinges til at lægge låg på, hvor man lader som om det ikke er sket, og fokuserer fremad. Min erfaring med arbejdet med mange par, fortæller mig, at det normalt ikke er den bedste vej frem. Det vil let kunne skabe en afstand mellem parterne, som blot vokser sig større hen ad vejen.

Heling af utroskab, kommer gennem at erkende smerten, give den plads, og gradvist hjælpe hinanden til at genopbygge parforholdet – og mange gange ikke det parforhold som var, men en udgave af parforholdet, som også fremadrettet kan give en tryghed i, at det ikke kommer til at ske igen. Tilgivelse er også en vigtig faktor, og her taler vi om den form for tilgivelse, der kan komme ud af, at man som den svigtede part, ikke er i tvivl om partnerens smerte ved det han/hun har gjort.

Her er nogle ressourcer, hvor du kan få mere at vide om dette alt for aktuelle emne:

Førstehjælp ved utroskab, er et program jeg har skabt, som er tilgængelig på nettet, og som giver par en håndsrækning i forhold til at forstå, hvad der sker, og hvordan man kan komme gennem den første svære periode, når utroskaben er blevet afsløret.

e-Bogen “Utroskab Nej Tak!” er både skrevet for par, der har været ramt af utroskab, og for par, der gerne vil undgå at komme i den situation. Rigtigt mange par går ud i livet med en naiv tro på, at det ikke kan ske for dem, blandt andet fordi de ikke ved, hvor sårbare vi som mennesker er overfor lige præcist dette, og derfor ved vi ikke altid hvornår og hvad, der skal til for at passe på vores parforhold.

Dr. Susan M. Johnson – psykolog og forsker, og udvikleren af Emotionsfokuseret Parterapi (se www.dkceft.dk) deler i mange videoklip på Youtube sin viden om utroskab. Her er er nogle af videoklippene:

 

– o –

Har vi ytringsfrihed i parforholdet?

Ytringsfrihed er noget vi længe har diskuteret, og som der er mange meninger om. Så i relation til mit arbejde, synes jeg spørgsmålet: “Har vi ytringsfrihed i parforholdet?” er relevant.

Ytringsfriheden betyder så, at hvis der er noget jeg har lyst til, brug for at sige til min partner, så er det min gode ret, at kunne sige det. Og umiddelbart er det jo en ret, vi har i en dialog mellem to voksne mennesker. Men hvordan forholder man sig til det, at have “ret til noget”? I mit arbejde kan jeg se, hvordan det virker, når vi overfor vores partner kommer med sårende, nedladende, sarkastiske eller krænkende bemærkninger. Resultatet er en partner, der lukker af for at passe på sig selv, som derfor ikke forholder sig til det, vi siger, men som i stedet typisk reagerer ved at gå til modangreb eller trække sig, og dette fører ofte til en konflikt, der eskalerer og på den lange bane truer forholdet. Og hvor meget har jeg så fået ud af at bruge min ytringsfrihed? Jo måske tilfredsstillelsen ved at se min partner blive ramt, såret eller vred, men der ud over?

I et parforhold har jeg lagt mærke til at krænkende, nedladende, sarkastiske og vredladne ytringer let kommer, når man har mistet den gode kontakt. Når et forhold er præget af gensidig respekt, omsorgsfuldhed og kærlighed, er det ligesom at ytringsfriheden, slet ikke trækker os i så radikale retninger. Vi taler til hinanden på måder som afspejler respekten, og som gør det mulig for partneren at lytte og respondere. Vi taler på måder som gør samhørigheden større og afstanden mindre. Og skæve, humoristiske, eller tvetydige bemærkninger bliver tolket i lyset af en positiv intention, og sætter derfor sjældent gang i eskalerende konflikter.

Så tilbage til mit spørgsmål – selvfølgelig har vi også i parforholdet en ytringsfrihed og afhængig af, hvordan vi forvalter den, kan vi skabe splid, smerte og konflikt, eller skabe respekt, samhørighed og tryghed.

Og det er jo bare en måde at se det på – og jeg udtaler mig kun om parforhold, som jeg jo synes, jeg ved noget om 🙂

– o –

Et perspektiv på jalousi

I dag bringer Politikens sektion “Lørdagsliv” en interessant og læseværdig artikel under overskriften: “Jalousien har alt for gode kår på Facebook”. En artikel, hvor der er fokus på, at Facebook-relationer, også kan udløse jalousi hos partneren. Og mange er ikke opmærksomme på, at der også her kan ske brud på parrets indbyrdes monogamiaftale, så grænserne for, hvad der opleves som utroskab overskrides. Dette emne har jeg skrevet om i min bog “Utroskab nej tak!”.

Der, hvor jeg får lyst til at reagere på artiklen er der, hvor jeg kan læse “Stærk jalousi udspringer typisk af ekstremt lavt selvværd og tidligere svigt…”, hvilket ofte er den gængse forklaring bag utroskab, en forklaring, som i mange forhold også gør det lidt forbud at udtrykke jalousien overfor partneren.

Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere og sætte gang i et nyt begreb: “Sund jalousi”. For hvis vi et øjeblik ser bort fra, at der er mennesker, som har en sygelig trang til at besidde og kontrollere deres partner, der findes mennesker med kronisk lavt selvværd etc. som lettere udløser jalousi, så er det min erfaring, at rigtig meget jalousi i bund og grund handler om en frygt for at miste. Og frygten for at miste, er noget vi fra naturens hånd har med os som en overlevelsesmekanisme, der gør os ekstra opmærksomme, der får os til at passe på de mennesker, der betyder noget for os. Så når jalousien bliver et element i et parforhold hos partnere, som er godt funderet i en rimeligt selvværd etc., så er det et i mit perspektiv et signal om, at trygheden i parforholdet er truet – der er noget i relationen mellem partnerne, som ikke længere gør det trygt for begge parter, den ene frygter at  man kunne miste noget værdifuldt, man har sammen med sin partner (og jalousi kan selvfølgelig godt være ifht. en af det modsatte køn, men kan også være overfor børn, særbørn, arbejde, fritidsinteresser etc).

Jalousien er derfor en advarselslampe, der fortæller, at der er noget som parret har brug for at se nærmere på. Er der en reel trussel – er der et menneske eller andet, som er ved at tage for meget plads fra partneren, eller er det tabet af kontakt og omsorg, der gør partneren usikker?

Så i stedet for at forsøge at overse signalerne, og fortælle sig selv, at man nok er galt på den, så tror jeg på, at det er langt bedre at få sat ord på det, og som par arbejde på at få trygheden tilbage i parforholdet – for begge partnere.

 – o –

Pas på dit parforhold, også i december!

December måned er den måned, hvor der kommer ekstra fokus på utroskab, fordi vi går ind i perioden med julefrokoster. Og i Sødagsavisen kan man finde en god artikel med overskriften: “5 gode råd:  sådan undgår du sidespring  i december” Og ja – julefrokosterne er en af de risikozoner vi kan bevæge os ind i, hvor utroskab kan være konsekvensen. Måske er der en kollega som du har særligt god kemi med, som du glæder dig til at hygge dig med, måske bærer du rundt på frustrationer over dit eget parforhold, og lidt for meget rødvin kombineret med en sød kollega, der lægger ører til og er forstående og trøstende, kan være springbrættet for at gå nogle skridt videre. Og faktisk viser undersøgelser, incl. dem jeg selv har foretaget, at utroskab hyppigt sker med en fra ens arbejdsplads.

Så anbefalingen er, læs artiklen. Og vil du vide endnu mere om, hvordan du kan beskytte dit parforhold – ikke bare i deember, kan jeg anbefale min bog “Utroskab – Nej tak” – og er skaden sket, kan jeg anbefale mit materiale “Førstehjælp ved utroskab”, som mange føler har været en hjælp til at lande igen.

Rigtig god december – og pas på det, du har kært 🙂

 

Ny e-bog: Utroskab – Nej tak!

Så fik jeg endelig gjort min e-bog om forebyggelse af utroskab færdig. Den henvender sig både til par, der har oplevet utroskab tæt inde på livet, og i høj grad også til par, der ønsker at forebygge, at det sker.

Du kan læse mere om bogen her.