Af Steen Rassing, Parterpeut og Psykoterapeut MPF.
Artiklen er senest ajourført 24/4-2015.
Begrebet tilknytningsstile eller tilknytningsmønstre dækker, de kognitive og emotionelle ”arbejdsmodeller” vi har for, hvordan vi indgår i relationer med andre mennesker. Disse arbejdsmodeller er dannet tidligt i vores liv, i samspillet med vores omsorgspersoner , og forskning peger på, at den organisering af vores tilknytningsmønter, som er organiseret allerede omkring 1-års alderen, for ca. 70%’s vedkommende følger os ind i voksenalderen. Så vores tilknytningsmønstre følger os gennem livet og influerer kraftigt på den måde, hvorpå vi relaterer os til andre på, både som børn i familien, overfor vores egne børn, overfor vores partnere, overfor kolleger og i leder-medarbejder relationer.
Begrebet “tilknytningsstile” blev for alvor kendt med psykologen Bowlby, og er senere blevet undersøgt grundig af andre forskere. Og det arbejde, der startede med betragtning af mor-barn relationer, er i dag udvidet til også at omfatte voksnes tilknytning i nære relationer. Nyere forskning peger på, at vores individuelle tilknytningsstil har stor betydning for trivslen i parforholdet, og dette har derfor fokus i nyere parterapiformer, som f.eks. emotionsfokuseret parterapi, men det handler ikke kun om vores parforhold. Gennem de senere år er der kommet stadig mere fokus på og forskning i den betydning tilknytningsstilen har for ledere og medarbejdere på en arbejdsplads (se f.eks. bogen: Ledelse mellem hjerne og hjerte af Susan Hart og Henrik Hvilshøj).
I parforholdet viser forskning, at en tryg tilknytning selvfølgelig giver de bedste forudsætninger for trivsel, men det viser sig også, at det generelt set er en fordel at parterne har samme tilknytningsstil. I forhold, hvor det ikke er muligt at lave en tilstrækkelig tryg tilknytning i parforholdet, vil man ofte kunne se, at der optræder mange konflikter eller stor afstand mellem parterne, og at selv dagligdags problemstillinger kan være svære at løse sammen.
Set fra et ledelsessynspunkt er det både interessant at være opmærksom på, at medarbejderens tilknytningsstil har betydning for, hvordan de indgår og interagerer i teamet, og at det også har betydning for den relation, der skabes mellem leder og medarbejder. Medarbejdere med utryg tilknytning kan have mere brug for anerkendelse og fokus på relationen, mens f.eks. medarbejdere med mere undgående tilknytningsstil kan have en tendens til at ønske en faglig relation snarere end en personlig. Den andet aspekt, det er vigtigt at være opmærksom på som leder er, at ens egen tilknytningsstil også i høj grad er styrende for, hvordan man møder sine medarbejdere. Er man leder med en undgående tilknytningsstil, kan man let overse betydningen af at opbygge relationer i teamet til de enkelte medarbejdere, og undres over den betydning nogle i teamet tillægger ankerkendelse, og det bare at være sammen.
I dag ved vi, at vores tilknytningsstil ikke er en enkelt statisk måde, vi forholder os til andre på – det er noget som udvikler sig i de forhold og andre relationer vi befinder os i. Vores tilknytningsstil kan altså udvikle sig gennem livet med livserfaringer, vores kærlighedsrelationer og gennem personligt udviklingsarbejde, hvor der er fokus på de interpersonelle kompetencer. Det er altså ikke noget man kan lære på et kursus, det er noget, der forandres i tæt samspil med andre, f.eks. som det sker i parterapien.
Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige former for tilknytning (der findes også modeller, hvor dette er forfinet yderligere). Har du lyst til at teste dig selv, og finde ud af, hvad din primære tilknytningsstil er, kan du gøre det her.
Tryg/sikker tilknytning
De mennesker, der oplever en opvækst med omsorgspersoner, der overvejende er tilrådighed og tilgodeser barnets behov, vil overvejende udvikle en tryg tilknytningsstil. De har en god fornemmelse af grænser mig-dig (differentiering). Har det godt med såvel nærhed, som med at være sig selv. De kun komme med udsagn/eller tænke således:
”Det er let for mig at være emotionelt tæt på andre. Jeg har det godt med at være afhængig af andre og lade andre være afhængige af mig. Jeg bekymrer mig ikke om at være alene, eller om andre accepterer mig”.
Forskning peger også på, at tryg tilknytning er knyttet til mere positive og kraftigere positive følelser samt mindre forekomst og intensitet af negative følelser.
I parforholdet udmønter det sig typisk som høj grad af tillid til partneren og en høj grad af glæde ved samværet. Personer med tryg tilknytning har lettere ved at søge støtte hos deres partner og give støtte, når partneren har brug for det. Personer med tryg tilknytning er generelt set mere tilfredse i deres parforhold.
På arbejdspladsen vil denne type person have det let ved at arbejde sammen med andre og udvise gode sociale kompetencer. De vil have højere grad af selvtillid og være mere åbne og modtagelige overfor feedback. De har lettere ved at håndtere konflikter konstruktivt. Dette er evner de tager med sig ind i lederskabet, hvor de ofte har deres primære fokus på det relationelle fremfor det opgaveorienterede. De er også mere modstandsdygtige overfor stress.
Som medarbejdere har de det fint med ledere, der udøver relationel ledelsesstil.
Utryg, nervøs tilknytning (ambivalent)
Vokset op med forældre, som har været varierende i deres evne til at aflæse og tilfredsstille barnets grundlæggende behov. Har ofte et positivt billede af andre, men et negativt billede af sig selv, hvilket gør, at de ofte har en usikkerhed i forhold til, om de nu gør det godt nok. De kun komme med udsagn/eller tænke således:
”Jeg ønsker at være emotionelt tæt på andre, men jeg oplever ofte, at andre er tilbageholdende med at komme så tæt på, som jeg ønsker. Jeg har det svært ved at være uden tætte relationer, men jeg er sommetider bekymret for, om andre værdsætter mig lige så meget, som jeg værdsætter dem.”
I parforholdet har partnere med nervøs tilknytning typisk mindre tillid til deres partnere. De bliver lettere jaloux, og har en større tendens til at klynge sig til deres partnere for at undgå at blive forladt af denne.
På arbejdspladsen vil personer med utryg tilknytning ofte opleve utilfredshed med kolleger. De lader let forhold i privatlivet få negativ indflydelse i arbejdslivet. De har mere anspændthed, er mindre vedholdende. Og de har måske i højere grad brug for bekræftelse af, at de er set og værdsat.
Som medarbejdere har de markant mere brug for en leder, der udøver en relationel ledelsesstil.
Svag, undgående tilknytning (afstandstagende)
Vokset op med forældre, som har været vedvarende ude af stand til at aflæse og opfylde barnets grundlæggende behov. Den ene kategori af disse er de selvsikre, som har et positivt selvbillede og er selvsikre, og har mindre tillid til andre og til tætte relationer. De kun komme med udsagn/eller tænke således:
”Jeg har det bedst med ikke at have for tætte relationer. Det er ret vigtigt for mig at føle mig uafhængig og at jeg kan klare mig selv, og jeg foretrækker ikke at være afhængig af andre og at andre ikke er afhængige af mig”.
I parforholdet vil personer med svag undgående tilknytning være præget af en vis kølig distance til deres partner, og de vil gerne være sig selv en stor del af tiden. De har desuden lettere ved at forlade et parforhold, end personer med de to øvrige tilknytningsstile.
På arbejdspladsen vil personer med svag tilknytning have en tendens til at arbejde meget, være meget motiverede for og have stor job-tilfredshed, og være væsentlig mere fokuseret på opgaverne end på det sociale. I lederrollen er det også dette de bringer ind i teamet. De bryder sig ikke i så høj grad om de sociale/relationelle aspekter i arbejdet, de har sværere ved at delegere ansvar og opgaver, og vil ofte kunne komme i situationer hvor de er utilfredse med medarbejdere og kolleger. I konfliktsituationer vil de være mindre samarbejdsorienterede. Undersøgelser peger på, at personer med denne tilknytningsstil ofte udnævnes til lederpositioner pga. de gode arbejdsmæssige resultater de skaber.
Som medarbejdere trives de ikke med en udpræget relationel ledelsesstil.
Disorganiseret tilknytning
Denne tilknytningsform ses ofte i sammenhæng med tidlige barndomstraumer, f.eks. overgreb. Barnet har oplevet det uhåndterbare paradoks der består i, at den voksen, som er mest vigtig for en, samtidig er den, der forvolder mest smerte.Det livsdilemma man bærer rundt på er længslen efter virkelig nærhed, samtidig med, at nærhed også er noget af det, der kan virke allermest farligt.
”Jeg ønsker at være emotionelt tæt på andre, men når folk kommer for tæt på, bliver jeg utryg eller bange, og skubber dem væk. Så kom dog – GÅ VÆK!””
I parforholdet giver denne tilknytningsstil store udfordringer. Man vil opleve en person, som på den ene side er sød, omsorgsfuld, kærlig, og som ønsker en emotionel og fysisk intimitet, men som pludselig kan skifte over og blive vredladen, aggressiv og krænkende, og som skubber en væk. En historik med mange forliste forhold er ikke udsædvanlig. Mange gange finder personer med denne tillknytningsstil sammen med partnere med en meget distant tilknytningsstil.
På arbejdspladsen kan man også opleve denne sort-hvide person som skifter mellem at være den søde omsorgsfulde kollega, men som under pres pludselig kan skifte til den vrede og krænkende. Der er ingen mellemvej – det er enten eller.
Og det interessante er, at personen nogle gange ikke selv husker sine “udbrud”, og derfor kan undre sig over at partneren eller kolleger tager afstand.
Tilknytning og emotionel-social intelligens
Der har de senest år været stort fokus på emotionel intelligens, og betydningen af emotionel intelligens for succes i f.eks. erhvervslivet. De senere år har forskning eftervist, at der er en sammenhæng mellem tilknytning og emotionel-social intelligens. Generelt kan man konkludere, at den trygge tilknytning i opvæksten understøtter den bedste udvikling af de emotionelle-sociale kompetencer.
Kilder:
- PSYKOLOGNYT • 5 • 2008 – Forskningsnyt
- A Brief Overview of Adult Attachment Theory and Research, R. Chris Fraley
- The Influence of Adult Attachment Styles on Workers’ Preferences for Relational Leadership Behaviors, “Boatwright, Karyn J. , Lopez, Frederick G. , Sauer, Eric M. , VanDerWege, Abbie and Huber, Daniel M. ‘The Influence of Adult Attachment Styles on Workers’ Preferences for Relational Leadership Behaviors’, The Psychologist-Manager Journal, 13:1, 1 – 14”
- Leadership across cultures: Attachment style influences, Tracey T. Manning
Denne artikel er skrevet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved.