Af Steen Rassing, Parterapeut og Psykoterapeut MPF.
I denne artikel vil jeg ikke begive mig ud i et korstog mod pornografi eller generalisere forhold omkring dette. Min hensigt er at påpege nogle af de forhold, som ikke så ofte er fremme, og som kan have en negativ indflydelse på parforholdet.
Jeg er ikke i tvivl om, at i nogle parforhold kan pornografi være med til at øge den seksuelle spænding og tænding, og dermed skabe et ekstra kick, som er med til at berige parforholdet. Der, hvor pornografien kan få en negativ betydning er der, hvor den bliver en erstatning for eller begrænsning af muligheden for at opnå den erotiske intimitet, som man ønsker i parforholdet.
Pornografi som en erstatning
I parforholdets tidlige stadier, er sex som regel ikke noget problem. Det er tilstede i rigelige mængder, det er nyt, måske endda lidt forbudt, spændende og erotisk. Men mange par oplever, at den erotiske gnist aftager med tiden, når nyhedens interesse har lagt sig, man begynder at kende sin partner, berøringen bliver en gentagelse osv. . Og når der kommer børn ind i forholdet, begrænses parrets overskud, tid og private rum drastisk, ofte med det resultat, at sexlivet kommer i 2. eller 3. række.
Nogle lever med seksualiteten på lavt blus, og stiller sig tilfreds med ”de få dryp”, der kommer, andre pakker deres seksualitet væk, og så er der dem, der søger den seksuelle tilfredsstillelse andetsteds, og her er det pornografi, evt. på internettet bliver en let tilgængelig måde at få ”udløsning” for denne drift på. Og ja – gennem pornografien og onani, opnår den ene part at seksualiteten kan tilfredsstilles på en ny form, og paradoksalt nok, vil nogle par måske opleve det som en lettelse, at ”han kan klare det selv, så han ikke kræver det af mig”.
Men ulempen er, at det blot er en undvigelse i forhold til at få taget fat om det, som er problemet – at intimiteten og erotikken er lukket ned i parforholdet. Brug af pornografi har også den ulempe, at mange oplever, at der skal mere og mere til for at blive tændt seksuelt. Der skal derfor bruges stadig mere tid på at surfe efter nye billeder eller film, som tænder. Og for nogen vil det på et tidspunkt føre til pornografiformer, der implicerer kontakt via kamera, chat etc. Og så er risikoen for næste skridt – det fysiske utroskab lige om hjørnet.
Pornografi som en begrænsning
Et forhold der virker overset er det, at mænd kan opleve en nedsat libido (seksuelt drive) i forholdt til deres partner, når de til stadighed tilfredsstiller sig selv gennem onani. Der finder en slags ”udmattelse” eller ”mætning” sted. Man vil ikke længere i samme grad være seksuelt tilnærmende overfor sin partner. Så partneren kan måske opleve, at den anden ikke længere virker som interesseret i eller tændt på sex. Partneren kan føle dette som en afvisning, føler sig måske mindre attraktiv, og trækker sig derfor, og så har man etableret en negativ cyklus i parforholdet, som betyder endnu mindre intimitet og sex.
På samme måde kan brugen af pornografi med alle de abnorme ting der foregår, betyde at det ikke længere tænder så meget, når man ligger ved siden af hende, man har været sammen med så længe, og som måske har en almindelig naturlig krop, uden ekstra ”udbygninger”. Man får også koblet den seksuelle tænding sammen med det visuelle udtryk, i stedet for at udvikle den seksuelle tænding gennem berøring og nærhed. Alt i alt, kan det blive sværere og sværere at opleve lystfølelsen i den ”almindelige” seksualitet, som en dagligdag i et parforhold kan byde på. Og så vil søgningen mod det pornografiske være eneste måde at opnå forløsningen på.
Intimiteten tilbage i parforholdet
Hvis man oplever, at pornografi og egen tilfredsstillelse tager overhånd, og påvirker parforholdet i negativ retning, er det måske på tide at gøre noget ved det.
Første skridt er, at se på hvad det er, pornografien giver, som man savner i sit forhold.
Andet skridt er, at give afkald på pornoen en periode, og i stedet rette energien mod sin partner.
De næste mange skridt handler om, at man som par arbejder på at få det ind i forholdet, som får seksualiteten og den erotiske spænding tilbage mellem parterne. Og for at kunne gøre det, er man nødt til at kunne tale sammen om lysterne, fantasierne, og alt det, der er svært, og blive enige om, at det er værd at gøre det stykke arbejde, der skal til.
Denne artikel er skrevet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved.