Kurser og foredrag

Vil I vide mere om parforhold? Vil du have inspiration til at forstå dig selv eller din partner bedre? Jeg tilbyder en lang række kurser, workshops og foredrag til private virksomheder og organisationer og personalegrupper. Derudover tilbyder jeg en række webbaserede kurser,  der typisk består af videoer og skriftligt materiale, som du kan lytte til og kigge på, når det passer dig.

 

Aktuelle kurser – live

15/8-2017  Frederiksberg, Introduktion til emotionsfokuseret parterapi. Læs mere om denne workshop her.

30-31/8-2017 Start på kursusforløbet: “Bliv en bedre leder – styrk dine emotionelle og sociale kompetencer”. Læs mere her.

9/10-2017 Foredragsaften om hypnose hos Aftenskolen Lea i Vordingborg.  Yderligere oplysninger og tilmelding finder du her.

14/11-2017 Kærlighed, krise og konflikt. Et foredrag om parforhold, som jeg afholder på EFT-instituttet i København. Læs mere her.

23/11-2017. Kompaktseminar for provster, Præsternes efteruddannelse. Ledelse af forandringer. Læs mere her.

 

Søger du kurser for par, afholdes der  Hold Me Tight®-workshops for par flere steder i landet. Disse kurser er et pædagogisk forløb baseret på EFT’ens principper. Du kan finde disse kurser her.

 

Webkurser

Har du allerede købt et web-kursus, kan du logge ind her: https://relationer.zenlearn.com

 

Webkurser er kortere kurser og foredrag, som leveres i form af videoklip og supplerende materialer. Et webkursus køber og betaler du direkte via web, hvorefter du får adgang til materialet i den angivne periode, så du kan gå det igennem i dit tempo, hjemme hos dig selv. Dette er en let tilgængelig måde at lære ting på – du kan gøre det når og hvor det passer dig, og du kan downloade alle videoer, så du også har dem til rådighed efter periodens udløb.

Du kan læse mere om dem herunder:

 

Couple Framing Hands Around Space in Grass Field and Sky on the Horizon.Webkursus: Visioner for parforholdet.

Dette kursusmateriale kan hjælpe jer med at skabe forandring i den retning, I ønsker.

Der er mange måder at sætte gang i forandring på, en af måderne kunne være at brokke sig, og håbe på at partneren på et tidspunkt reagerer – den vej har mange prøvet – forgæves. En anden og mere positiv måde er gennem at skabe nogle visioner for parforholdet, visioner som viser hvilken retning de enkelte parter ønsker, at parforholdet udvikler sig i. Læs mere om kurset her.

 

iStock_000015218115XSmallWebkursus: Førstehjælp ved utroskab

Dette kursusmateriale henvender sig til par, der står i den svære situation, at de skal til at håndtere, at den ene part har været utro. Det er en situation, som er fyldt med mange svære og kaotiske følelser for alle parter, hvor det kan være svært at bevare overblikket og håbet og forstå, hvordan man kan klare sig gennem den svære tid. Læs mere om kurset her.

 

 

 

iStock_000017005519XSmallWebkursus: Offertrekanten

Offertrekanten er en dysfunktionel dynamik, man finder i mange familier og parforhold, og som gør at vi reaktivt bevæger os rundt i Offer, Redder eller Forfølger rollerne, i stedet for at være sammen i en ligeværdig relation. Dette webkursus giver dig mulighed for at lære dynamikken bedre at kende, og måske endda forstå hvordan du selv spiller med i den. Læs mere om kurset her.

 

 

iStock_000023141678XSmallWebkursus: Partner til en overlever

Har din partner været udsat for overgreb i barndommen, kan det ind i mellem give komplikationer i samlivet. For nogle par bliver det svært at få sexlivet til at fungere, og som partner er man vidne til reaktioner, man ikke forstår og ikke ved, hvordan man skal forholde sig til. Læs mere om kurset her.