Utroskab – Nej tak!

Et indblik i utroskabens væsen, og hvordan I sammen kan tøjle det

 

3Denne e-bog henvender sig til par, der gerne vil blive bedre til at forstå. hvad der fører til utroskab, og hvordan man kan gardere sig mod det. Det kan være par, som ikke har oplevet utroskaben, og som vil forebygge at det sker, og det kan være par, som har oplevet det, men som vil forebygge, at det sker igen.

 

Her er et uddrag af bogens forord:

Jeg har skrevet denne bog, fordi det gør ondt at se og høre om, at så mange parforhold rammes af utroskab. Ofte kommer det bag på begge parter – også den utro part – at det kunne komme dertil. Og jeg har hørt så mange beretninger, hvor jeg kan se, at mange af de samme elementer går igen. Så min tanke har været – hvorfor ikke oplyse andre om dette, før de selv gør
sig de ubehagelige erfaringer?

Bogen tager sit udgangspunkt i, at utroskab nogle gange finder sted som en følge af, at vi som mennesker, og som par, ikke fuldt ud forstår de mekanismer, der kan føre til utroskab, og at vi derfor ikke er bevidste om, hvornår vi risikerer at disse mekanismer kan spænde ben for et ellers trygt og tillidsfuldt parforhold. Shirley P. Glass skriver: “De fleste mennesker tror, at det er muligt at forebygge utroskab ved at være kærlig og dedikeret overfor sin partner. Jeg kalder dette myten om forebyggelse.”Og hertil kan jeg tilføje, at jeg hører mange sige: “Jeg kunne ikke drømme om at være min partner utro!” Jeg møder rigtigt mange, der tidligere har sagt dette med overbevisning blot for nu at kunne konstatere, at det var de altså bare alligevel – mennesker som på bagkant er dybt rystede over, at de har kunne sætte parforhold og familie og deres egen etik over styr. Jeg er af den overbevisning, at vi faktisk alle har potentialet i os til at være vores partner utro, uanset vores gode moral og etik, uanset hvor meget vi elsker hinanden, og hvor godt parforholdet er.

Du kan læse lidt flere uddrag af bogen her.

Du kan købe e-bogen her. Ved køb af e-bogen får du den både i PDF- og i epub-format.

Står du og din partner midt i en krise, efter at utroskab er blevet afsløret, kan mit web-materiale “Førstehjælp ved utroskab” måske være en hjælp. E-bogen “Utroskab nej tak!” følger i øjeblikket gratis med, når man køber det andet materiale. Førstehjælp ved utroskab finder du her.