forside_det_alt_for_dygtige_barn

Af Dr. Patricia Love og Jo Robinson

Det Alt For Dygtige Barn

Bogen Det Alt For Dygtige Barn, har på engelsk titlen “Emotional Incest Syndrome” og er skrevet af Patricia Love. Det bogen handler om kan kort og godt beskrives som senfølgerne af følelsesmæssige overgreb i barndommen.

I bogen opereres med flere forskellige former for følelsesmæssige overgreb, f.eks.:

  • Børn, som lever med en særlig favoritstatus, som får en særlig plads og status i familien, og som laver særlige bånd til en af de voksne. Dette barn kaldes også i bogen “Det Udvalgte Barn”.
  • Børn, som skubbes væk af en voksen, og mister noget i kontakten – også kaldet “Det Udelukkede Barn”.
  • Børn, der lærer at tilsidesætte egne behov og egne følelser, for at kunne være mors eller fars særlige støtte.
  • Børn, der vokser op som mors eller fars ven/veninde, og isolerer sig fra jævnaldrende.
  • Børn, som oplever en seksualiserende kontakt til voksne.

Nogle vil måske synes at det er for kraftfuldt at kalde alle disse omstændigheder for “emotionel incest” eller “følelsesmæssigt overgreb”, da det jo omhandler vilkår som rigtigt mange mennesker er vokset op med. Fælles for alle ovenstående er, at barnet i sin opvækst må underlægge/tilpasse sig de følelsesmæssige behov en voksen har. Prisen er, at der ikke er plads til barnets naturlige følelser og behov, så der er sider i sig selv, barnet må lære at undertrykke, for at kunne bevare relationen til den voksne. Så det “overgrebet” ligger i, at det sker for at tilgodese en voksen, også selvom det har negative konsekvenser for barnet.

I bogens første del, giver Patricia Love, gennem gode casehistorier krydret med teoretiske og praktiske betragtninger, os en indsigt i hvad emotionel incest er, og hvordan det ytrer sig i familiesystemet, samt de kvaler, dette kan give, når man som voksen vil have sin egen familie, sit eget parforhold eller relationerne til sine egne børn til at fungere.

Særligt smertefuldt kan det være, at blive konfronteret med gentagelsen. Dvs. hvordan man let giver det, man selv har oplevet videre til sine børn. Men heldigvis kommer bogen også med anvisninger på, hvordan man kan stoppe dette mønster og skabe forsoning igen.

I bogens anden del, fokuseres på heling af fortidens sår. Dvs. hvordan vi gennem en målrettet indsats, kan arbejde med os selv og overvinde fortidens prægning, og hvordan vi kan forsone os med søskende og forældre. I denne del tales om sund grænsesætning, hvordan man kan håndtere konfrontation/samtale, hvordan man kan arbejde med sin livshistorie og meget mere.

Psykoterapeut Pouran Rastehkenari skriver i sin anmeldelse af bogen blandt andet: “Jeg synes alle der arbejder med børn, skal læse denne bog. Alle terapeuter skal læse denne bog inden de kaster sig ud i terapi. Bogen er i særklasse og det er første gang en bog gør opmærksom på de usædvanlige forældre relationer som udsætter deres børn for følelsesmæssig incest og misbruger dem, hvilket disse børn døjer med mange relations problemer hele vejen også senere som voksen. Denne bog burde være en obligatorisk litteratur til terapeut uddannelser. Jeg er sikker på alle kan finde sig selv i denne bog. Bogen har mange gode redskaber til healing processen.

Bogen kan købes i papir-udgave eller som e-bog via Saxo her.