Når intimitet og sex bliver kilde til smerte

Af parterapeut og psykoterapeut MPF Steen Rassing.

 

Denne artikel fokuserer på, hvordan overlevere efter seksuelle overgreb i barndommen, ofte, som en af senfølgerne eller ekkoet efter traumerne, kan opleve problemer med intimitet og sex i deres parforhold. Problemer, der paradoksalt ofte viser sig, når man har været sammen med sin partner et stykke tid. Artiklen er inspireret af de mennesker jeg møder i mit arbejde som parterapeut og af forskning og litteratur omkring senfølger efter seksuelle overgreb. Jeg fokuserer i denne artikel på, hvordan intimitet og sex kan være svært og skabe afstand og fjerne det trygge fundament for parret, og min intension med artiklen er at vise dig/jer, at det måske ikke er jer, der er noget i vejen med, måske er det bare fordi i endnu ikke har redskaberne til forstå hvad der sker og takle det sammen. Samtidig vil jeg gerne slå et slag for “parforholdet” som den “helende enhed”, som platformen vi kan benytte som udgangspunkt for heling af fortidige sår.

 

Parforholdets betydning for overleverne efter seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb er en voldsom og traumatisk oplevelse, som for en lang række mennesker resulterer i det, der kaldes kompleks posttraumatisk stress tilstand (CPTSD). Denne type af traumer adskiller sig fra f.eks. traumer efter ulykker, naturkatastrofer, krigsoplevelser etc. ved, at den skade der påføres en, ofte påføres en af et menneske, som man har en nær kontakt til. Overgreb som udføres af nære familiemedlemmer har derfor ofte den voldsomme konsekvens, at hele ens trygge grundlag rives væk under fødderne på en, og der er ikke længere en tryg base at søge hen til (da mange også oplever at resten af familien ikke vil høre/se), så man er efterladt til sig selv midt i smerten. Man berøves den trygge menneskelige relation, som forskning i traumer og PTSD viser os, er et væsentligt element i at hele traumer og PTSD – så kilden til heling er samtidig det der skaber alarmtilstanden. Der er en længsel efter nærhed og omsorg, men samtidig en intens frygtreaktion, når nogen kommer for tæt på. “Kom tæt på!” – “Skrid” er den smertefulde bevægelse der let bringes med ind i nære relationer og i parforhold.

Ikke desto mindre lykkes det for nogen at finde en partner, som  er gjort af et stof, der gør det muligt at få etableret en relation til et andet menneske baseret på tryghed og kærlighed. Og der hvor det lykkedes, har man et fantastisk fundament for at få bragt heling til fortidens sår. Parforholdet kan blive den trygge base, hvor man med Sue Johnsons ord, kan møde “dragens ild” sammen, og når man kan stå med en man elsker i hånden, er det lettere at konfrontere dragen, og smerten er mindre. Det er det, der sker, når partneren kan lytte med indføling og forståelse til ens gentagne fortællinger om det, der skete. Det er det, der sker når ens partner kan holde om en, når man overvældes af mareridt eller fanges i en intens angst. Det er det, der kan ske, når partneren bliver stående og rækker ud til en og “holder” en, når tingene er allermest svære.

 

I mange parforhold betyder det konflikt og afstand

Men for mange partnere er dette en udfordring, og langt fra alle formår at blive den trygge havn, som overleveren af overgrebene har brug for, for at kunne hele sin sår. I mange parforhold giver ekkoerne af traumerne og PTSD’ens reaktioner store konflikter og skaber afstand i stedet for at skabe nærhed. Og for mange overlevere, bliver det så en gentagen bekræftelse af smerten “jeg kan ikke stole på andre mennesker – jeg er alene om min smerte”. For mange partnere ved ikke hvad de har med at gøre, de forstår ikke hvad der sker, og de rammes i deres egen afmagt og egen smerte, nogen bliver endda selv traumatiseret af at høre om partnerens overgreb, og passer på sig selv ved at trække sig eller angribe.  (I en senere artikel vil jeg fokusere mere på hvad det vil sige, at være partner til en overlever af seksuelle overgreb).

Særligt intimitet og sex kan være en udfordring, hvis man tidligt i sin barndom har lært at sex er noget komplekst noget, som er forbundet med mange modsatrettede og komplekse følelser som smerte-nydelse, skam-længsel, afsky-nærhed, vrede-savn og de mange andre komplekse aftryk en krænker sætter i et andet menneske. For nogen betyder det, at de pakker deres seksualitet væk som voksne, for andre at seksualitet ofte får en særlig betydning, som et middel til at opnå kontakt og kontrol.

Et mønster som jeg ind i mellem møder er det paradoksale i, at det ofte kan seksuelt i kortvarige forhold, eller i den intensitet en forelskelse i en ny partner kan give. Og den mening det giver for mig er blandt andet, at for nogen er det, der sker, at de under en forelskelse er så oversvømmet af lyst og tilknytningshormoner, at deres forsvarsmekanismer midlertidig ændrer karakter, for andre er det det faktum, at de har lært at kunne “bevæge sig væk fra kroppen”, eller dissociere som man kalder det i fagsprog, og så betyder det ikke så meget, “hvis det kan gøre ham/hende glad”, og “sådan gør man jo” bliver forklaringerne.

Men efterhånden som forelskelsen glider over, og man går ind i de faser i parforholdet, hvor intimitet og nærhed skifter karakter, hvor trygheden gerne skulle vokse frem, så kommer nogle også i tættere kontakt med deres manglende lyst eller deciderede ulyst, og det bliver også tydeligere for partneren, der pludselig begynder at erkende at sex ikke nødvendigvis er til glæde for partneren. Og så begynder det at blive svært. Partneren begynder at mærke hvordan “kroppen stivner”, eller ser blikket der signallerer ulyst, mærker hvordan den anden trækker sig væk fra berøring og intimitet, og for mange partnere rammes de af en følelse af afvisning, eller at deres partner ikke længere finder dem attraktive. For overleveren bliver en partner, man er tryg ved, måske også det første sted hvor det er muligt at sige fra og sætte sine grænser. For den, der er overlever af overgreb, er det også ofte en kilde til frustration og en masse dilemmaer – “jeg elsker ham jo, jeg stoler på ham og er tryg, hvorfor kan jeg ikke bare give ham det, han gerne vil have” stilles overfor partnerens “jeg vil hellere undvære sex, end at opleve, at det er smertefuldt for dig”. For overleveren kan det let blive en “dans på æggeskaller” hvor man forsøger at navigere på en måde, så alle seksuelle undertoner – og dermed anledningen til den gensidige smerte – undgåes. Man begynder at vige tilbage fra kys og kram, fordi “det kunne jo være et signal til sex” eller “så vækker det bare hans/hendes lyst, og så er jeg jo nødt til at afvise igen, og det gør så ondt på mig at se hans/hendes ansigt når jeg gør det!”

Hermed starter den “onde cyklus”, som gradvist gør frustrationen og afstanden mellem parterne større og større, og i takt med at det sker, mister parforholdet evnen til at udgøre den trygge base, som begge i virkeligheden har brug for. Og begge parter sidder tilbage sårede og ensomme i deres smerte og i en fælles længsel efter at kunne finde hinanden igen. Og magtesløse i forhold til, hvordan det kunne være gjort anderledes.

 

Parforholdet som fundament for heling

Flere eksperter, og blandt andet også Tammy Nelson og Sue Johnson, peger på, at helingen af sårene efter overgrebene, ikke nødvendigvis foregår bedst udelukkende i individuel- eller gruppeterapi, men at den, som jeg er inde på i starten af denne artikel, også kan finde effektivt sted i parforholdet. Men for at det kan lade sig gøre, er man nødt til at starte med at hele det parforhold, hvor “dragens” buldren rundt er ved at smadre det hele. Man må lære parret at skabe denne trygge platform sammen, lære partneren at turde stå der sammen med overleveren, så man sammen kan konfrontere smerten. Bygge nye broer og skabe nye bånd, ændre på neurologiske forbindelser, der lærer overleveren, at nærhed og intimitet kan forbindes med tryghed og nydelse, at kærlighed handler om støtte, tillid og nærvær, og ikke om smerte og tvang. Nye broer, der lærer partneren at være nærværende i stedet for at flygte eller angribe, der lærer partneren hvordan man kan være med til at jage spøgelset bort og få intimiteten med sin elskede tilbage. Og når det lykkedes, kan man sammen begynde at tilbageerobre det erotiske og intime land, som for mange år siden blev uretmæssigt stjålet af andre. Og i processen opnå en endnu større intimitet og nærhed med hinanden, end man troede var muligt.

Anden litteratur og ressourcer om senfølger efter seksuelle overgreb.

Se også min artikel “Er du partner til en, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen? og mit web-materiale om samme emne.

Jeg kan også henvise til hjemmesiden: www.UsynligeAr.dk, hvor man kan finde masser af relevante links og artikler vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb.

Jeg kan desuden anbefale bogen: Spøgelser i ægteskabet, af Clark E. Barshinger m.fl, som beretter om et pars kamp med at få “tæmmet” det spøgelse, som overgrebet var i deres parforhold.

For tereapeuter, der arbejder med par, som kæmper med senfølger i deres parforhold, kan jeg anbefale bogen af Sue Johnson: “Emotionally focused couple therapy with trauma survivors”.

Jeg kan også anbefale Tammy Nelsons web-undervisning om heling af seksuelle overgreb, som man kan finde på hendes sider https://www.drtammynelson.com

 

Denne artikel er skrevet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved. 

Hvis du tilmelder mig mit nyhedsbrev her, vil du ca. en gang om måneden modtage mit nyhedsbrev, med gode tilbud på kurser og foredrag, nyt om psykologi og parforhold m.v.