Konfliktmønstre i parforholdet

Af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF.
I det følgende vil du få et indblik i tre typiske konfliktmønstre, som ofte udspiller sig, når vi bliver sårbare i parforholdet. Kunne du tænke dig at vide mere om og evt. blive bedre til at forstå, de konflikter du/I oplever i jeres parforhold, kan jeg anbefale mit web-materiale “Konflikter i parforholdet”, som du kan læse mere om her.

Mønster 1: De gensidige beskyldninger

Det karakteristiske for dette mønster er, at parterne er optaget af, gensidigt at bebrejde og beskylde hinanden.  Man skælder ud på hinanden, og er optaget af at ”vinde” konflikten.

Ofte vil begge parter forsøge at overgå hinanden med argumenter, eksempler fra fortiden, generaliseringer, nedgørende ord, og med stemmekraft, og der vil således være tale om en konflikt, der bare eskalerer og eskalerer i forsøget på at få placeret ”skylden” for problemet/uoverensstemmelsen. I denne type konflikt er det ikke ualmindeligt, at man bliver nedladende overfor sin partner, og laver ”karakterangreb” som ”du er en idiot, der ingenting forstår!”, ”du er totalt afstumpet og uden empati, når du ikke kan forstå at du tager fejl!”. Og disse ord afspejler det billede, man har af partneren – i situationen. I det øjeblik dette konfliktmønster fylder meget i forholdet, kan det derfor være svært at fastholde et mere nuanceret og positivt billede af partneren.

Konflikten stopper først, når energien er udtømt, eller når den ene part i vrede smækker døren og går.

Dette konfliktmønster udvikler sig ofte over i et af de øvrige mønstre, når den ene af parterne ikke længere ”orker” at blive i kampzonen, og derfor begynder at trække sig.

Mønster 2: Klagen og tilbagetrækning

Det karakteristiske ved dette mønster er at den ene part altid fremstår som krævende og den, der brokker sig, mens den anden part, altid forsvarer sig og trækker sig i protest over brokkeriet.

Brokken og bebrejdelserne vil typisk handle både om stort og småt, og den bebrejdende part, har typisk en ret god hukommelse for alle de ting i fortiden, der heller ikke var i orden.

Kigger man ind bag dette konfliktmønster møder man ofte to mennesker, der føler sig meget alene. Den ene part, som er den der klager, har ofte oplevelsen af, ikke at kunne få kontakt med partneren, at partneren ligesom bare trækker sig mere og mere væk. Man er altså drevet af en længsel efter større nærhed i forhold til partneren. Partnerens trækken sig, kan udløse følelser af, ikke at være betydningsfuld eller frygten for at partneren forsvinder (primære følelser), som så udløser sekundære følelser af frustration og vrede, der kommer ud i form af bebrejdelser.

Hos den anden part hører jeg ofte om et dybtfølt ønske om at kunne gøre det godt for partneren. Et ønske, som i lyset af bebrejdelserne ofte er kørt fast i oplevelse af at ”uanset hvad jeg gør, er det åbenbart ikke godt nok”, og primære følelser som afmagt og ked af det hed. De sekundære følelser bliver irritation, frustration og vrede, som fører til at man typisk bliver stille og trækker sig mentalt og/eller fysisk.

Konfliktmønsteret har det med at eskalere, idet den bebrejdende part vil blive mere intens i sine bebrejdelser, jo mere den anden trækker sig og vise versa.

Med tiden kan dette mønster føre til, at den bebrejdende part, ”giver op” og også trækker sig, og så ser man det næste mønster udvikle sig.

Mønster 3: Vi har trukket os

Dette mønster er karakteriseret ved, at den åbenlyse konflikt faktisk er ophørt. Brokkeriet og bebrejdelserne er holdt op. Der er ikke de store skænderier – længere. På overfladen er der  kommet ro på, men under overfladen har det haft en stor pris – resignationen.

For den ene part kan det virke som om, der nu er blevet fred i hjemmet – partneren er blevet stille og holdt op med at klage og brokke sig. Men inde i den tidligere bebrejdende part, er frustrationen over en manglende nærhed blevet erstattet af en resignation – en opgivelse i forhold til at få sin længsel om større intimitet og nærhed opfyldt. Og for at kunne opgive denne længsel, har man ofte måtte lægge låg på mange følelser overfor partneren – og desværre sker det ofte, at mange af de positive følelser også er lagt ned under dette låg.

Resignationen er en naturlig kulmination på situationer, hvor vi ikke kan få den kontakt vi ønsker. Det ses meget tydeligt hos bør, hvor barnet først kommer til sin far og mor i håbet om kontakt. Hvis far eller mor ignorerer dette forsøg, bliver barnet typisk mere insisterende,  bruger charme, taler etc. for at få kontakt. Mødes det stadig ikke med kontakt, bliver det ofte mere larmende, hiver fat, brokker sig, skælder ud i håbet om at få en reaktion. Og udebliver den, giver barnet op og trækker sig – det resignerer.Og sådan reagerer vi også i parforholdet, hvis vi opgiver at få det, vi virkelig længes efter.

Kunne du tænke dig at vide mere om og evt. blive bedre til at forstå, de konflikter du/I oplever i jeres parforhold, kan jeg anbefale mit web-materiale “Konflikter i parforholdet”, som du kan læse mere om her.

Denne artikel er udarbejdet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved. 

Hvis du tilmelder mig mit nyhedsbrev her, vil du ca. en gang om måneden modtage mit nyhedsbrev, med gode tilbud på kurser og foredrag, nyt om psykologi og parforhold m.v.