Er du partner til en, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen?

Af  Steen Rassing, Psykoterapeut MPF og parterapeut.

Jeg vil med det samme sige – jeg er ikke ekspert i dette emne, men jeg har lyst til at dele nogle af de erfaringer og den viden, jeg har fået om dette emne, via mine samtaler med par og studier af dette emne. I mødet med par, hvor den ene part (typisk kvinden) har været udsat for overgreb i barndom eller ungdom, kan jeg se, at der er nogle ting, der går igen men i forskellige variationer og styrke, som opleves som svære at forstå for partneren. Og med denne artikel vil jeg gerne videregive noget af det, jeg plejer at fortælle partneren. Jeg tager udgangspunkt i et par, hvor kvinden har været udsat for overgreb, da det er det, jeg oftest har mødt, og når du læser dette, så vær opmærksom på at der er mange individuelle forskelle i par og pars måder at håndtere det på, så måske er det kun noget af det, du/i kan genkende.

 

Hvorfor er sex og intimitet (stadig) så svært?

Har man i sin barndom eller ungdom været udsat for seksuelle overgreb, så bliver sex og intimitet ofte forbundet med mange modsatrettede og ofte voldsomme følelser.  Og det kan være meget komplekst at forholde sig til, og afhænger selvfølgelig af overgrebets natur – er det en forældre, eller en person ude i periferien – en man kender, eller en ukendt. F.eks. kan væmmelse ved følelsen af at noget er forkert, være flettet sammen med nydelse når kroppen reagerer på berøring, frygt for overgrebet kan afløses af en form for ”lettelse” når det finder sted, Ønsket om at det stopper kan være flettet sammen med glæden over en voksens særlige opmærksomhed. Følelser af afsky over sig selv, følelsen af at være forkert, fletter sig sammen med idealisering af den anden.  For andre er det mere enkelte voldsomme følelser af frygt, væmmelse, smerte, skam etc. Voldsomheden i det, der sker gør at man kalder det for et traume – og traumer er noget som lagres dybt i vores neurologi. Lidt forenklet sagt, sker der en kobling mellem intimitet/sex og smerte, som gør at man let frarøves den enkle form for nydelse af dette.

Uforløste traumer lever videre i vores system, og det betyder at der nogle gange skal ganske lidt til at gen-udløse voldsomme bølger af gamle smertefulde følelser. Et blik, en duft, en særlig situation – alt, der på en eller anden måde kan minde symbolsk om elementer i overgrebet er nok, og først og fremmest også berøring – berøring af områder på kroppen, som med det samme udløser kraftfulde reaktioner.

Kroppen og sindets hukommelse vil gerne beskytte os, og derfor vil den reagere kraftigt, selv ved den mindste antydning af fare. Igen med respekt for at overgreb er forskellige, og vi bearbejder forskelligt som mennesker, så kan man lidt forenklet sammenligne det med det, som sker for en soldat, som i krigen har været udsat for voldsomme oplevelse, og som ved sin hjemkomst – hvor han igen skulle være tryg – reagerer voldsomt med angstanfald eller aggression ved høje lyde, eller hvis man kommer listende og han ikke er forberedt på at man er der. Eller personen, som har været i en trafikulykke, som efterfølgende får angst og hjertebanken hver gang hun sætter sig ind i en bil, som reagerer kraftigt hvis man kører forbi ulykkesstedet, eller hvis der opstår en situation i trafikken, som ligner den, der førte til ulykken.

Din partner har oplevet smerten ved sex og intimitet, derfor er det typisk i situationer, er har med det at gøre, at de gamle følelser vælter op.

 

Hvordan kan det være at hun reagerer på mig – mig er hun jo tryg ved?

En af de ting, mange partnere har svært ved at forstå er, hvorfor at deres partnere reagerer overfor dem. ”Hvorfor trækker hun sig væk fra mig, med afsky i blikket, når jeg forsøger at kramme hende?” kunne et typisk spørgsmål lyde.

Det første jeg vil sige er, at hvis i har et parforhold, som generelt er trygt og godt for jer begge på andre områder, så er det ikke dig som person, hun reagerer på. Den afsky/vrede/væmmelse du oplever, er al den historiske afsky/væmmelse/vrede, som først og fremmest hører til hos den, der begik overgrebene. Det er de kraftfulde følelser, der vælter op når du kommer til at træde på de usynlige landminer din partner er udstyret med. Og når det sker eksploderer de, og gør ondt på jer begge.

Og der til skal siges, at der også i nogle par ofte med tiden udvikler sig nogle følelser der har med partneren at gøre. En almindelig menneskelig mekanisme til at håndtere smerte på er, at undgå den. Så for nogle overlevere af overgreb, vil partnerens berøring, som aktiverer al den gamle smerte udløse en irritation rettet mod partneren ”Kan du ikke bare lade mig være!” – måske endda kombineret med en smerte/skyldfølelse, over at reagere sådan overfor sin partner. Så jeg ser, at det nogle gange bliver en kraftigt selvforstærkende negativ cyklus man kommer ind i, men en cyklus, som i bund og grund handler om en magtesløshed i forholdt til hvordan man som par, kan rumme og forholde sig til de kraftfulde følelser, der udløses.

En sidste ting, jeg har lyst til at sige om dette, som jeg ofte fortæller partnere er, at der også paradoksalt nok kan ligge en form for tillidserklæring i det din partner gør. Når din partner afviser/sætter grænser eller skælder ud på dig, så gør hun alt det, hun ikke var i stand til at gøre overfor sin krænker. Så sammen med dig er hun altså tryg nok til det. Men desværre er det samtidig noget som ikke gør det lettere for hverken dig eller din partner.

Sådan var det ikke i starten, det kom efter et par år – hvordan kan det være?

Nogle oplever det tilsyneladende mærkelige, at der i starten af parforholdet ikke er problemer på det seksuelle område, men at de begynder at fylde mere i takt med at forelskelsen glider over i kærlighed. Der kan være flere forklaringer på dette. Nogle overlevere er meget seksuelt aktive, og har tilsyneladende let ved at være det, særligt i forhold til nye partnere eller one-night stands. Når forelskelsen bruser, er der meget man ikke mærker, eller når man i starten af forholdet er optaget af at gøre partneren glad, tilsidesætter man måske følelser. Men når en partner så begynder at komme følelsesmæssigt tættere på, bliver det pludseligt sværere. Så er det ikke længere godt nok, at kunne ”forsvinde et andet sted hen” når man har sex. Nogle gange er det partneren, som er den, der reagerer, hvis man opdager, at sex ikke er forbundet med nydelse, eller måske endda fremkalder ubehag hos ens partner. Andre gange er det overleveren af overgrebene, som kommer mere i kontakt med ubehaget, og gradvist begynder at sætte flere grænser og trække sig væk, når det handler om seksualitet og intimitet.

Hvorfor er det selv uskyldig berøring, som hun reagerer på?

Nogle par kommer ind i en selvforstærkende negativ cyklus. Som partner oplever man smerten ved at ens kæreste trækker sig væk eller afviser en. Som overleveren oplever man smerten dels når de gamle følelser vækkes til live, men også smerten ved at se sig selv afvise og gøre partneren ked af det igen og igen. Følelsen af utilstrækkelighed – ikke at kunne give partneren det, han længes efter.

Så for nogle overlevere bliver logikken: Selvom jeg trænger til at mærke hans kram og kærlighed, så undgår jeg alligevel kram og anden berøring. For hvis jeg giver lov til det, så kan jeg risikere at han pludselig får lyst til mig seksuelt, og så skal jeg afvise ham igen, og det kan jeg ikke bære. Så hellere helt undgå kontakten. Konsekvensen af det er at selv meget af den omsorgfulde berøring, som er vigtig for vores indbyrdes tryghed og tilknytning, fjernes fra parforholdet, og er med til at gøre afstanden mellem parterne større.

 

Det sårer mig dybt – nu er jeg begyndt at trække mig

Nogle gange bliver det seksuelle så svært for begge parter, at partneren til overleveren også begynder at trække sig og lægge låg på sin seksualitet. Jeg har flere gang hørt mænd fortælle om det ubærlige i at blive afvist gang på gang, at se afskyen i deres elskedes øjne, eller at mærke hvordan hun stivner eller føler ubehag når man har sex. De mærker hvordan de konstante afvisninger rammer dem på deres egen selvtillid, at de føler sig mindre attraktive som partnere, de mærker afmagten, ved ikke at kunne gøre tingene på den rigtige måde, ved gang på gang at komme til at overskride usynlige grænser.

Det ubærlige, der gør at nogle mænd også trækker sig væk fra intimitet og seksualitet i parforholdet.

På den ene side kan det give en umiddelbar fred – men det en fred, du kan sammenligne med en våbenhvile. Konflikten lurer stadig nedenunder, og ingen af parterne kan føle sig helt tryg og sikker.

Samtidig dræner det også let parforholdet yderligere for den intimitet, berøring og nærhed som, vi som mennesker dybt inde længes efter. Og selvom din partner hun synes at dine seksuelle tilnærmelser har været svære, så har de jo på den anden side også været en af signalerne om hvor meget hun betyder for dig. Så mit bud er, at dette ikke er vejen frem, at det i de fleste parforhold kan betale sig at i sammen bruger kræfterne på at løst det, der har skabt konflikten, og generobrer det land, som nogen andre har taget fra jer.

 

Sommetider er det som om hun hellere ville bryde forholdet?

Seksuelle barndoms overgreb udført af mennesker, som man har haft en kærlig relation til, hvis det f.eks. er en forældre, der er krænkeren, sætter sig nogle særlige komplekse følelsesmæssige aftryk hos nogen. Kompleksiteten bliver, at man på den ene side længes efter nærhed, omsorg og kærlighed, men også samtidig forbinder det med f.eks. smerte, afsky, skam eller andre stærke følelser. Som partner kan man derfor bliver ufrivillig medspiller i overleverens smertefulde dans frem og tilbage, hvor du ind i mellem vil høre hende kalde på dig med et stærkt ønske om at du kommer tættere på – måske vil hun endda være den, der lægger op til sex, for et øjeblik efter at skifte over og verbalt eller fysisk skubbe dig væk. En smertefuld dans – ikke kun for dig som partner, men også overfor hende, der ser sig selv give smerte til dig gang på gang. Og for nogen bliver den umiddelbare konklusion – hvis jeg bare er mig selv, så gør jeg ikke en anden ondt – og så er det lettere at undgå min smerte.

Men et kærligt forhold til en tålmodig omsorgsfuld partner er en af de ting, der har stor effekt for heling af fortidens sår. Så kan du blive den, der bliver stående, også når fortidens kraftfulde følelser får hende til at råbe ”SKRID!” til dig, kan du give hende sikkerhed for, at du respekterer hendes grænser, kan du med din kærlighed være den, der gradvist får lov til at være med til at hele de sår andre har skabt.

Skal jeg kende hele historien om alt der er sket?

Af erfaring ved jeg, at det ikke er let at være medvidende om en overlevers historie. Den kan være fyldt af så meget rædsel og smerte, at man som tilhører også bliver rystet dybt inde i sjælen. Som Sue Johnson siger det så smukt i sin bog ”Emotionally Focused Couples Therapy with Trauma Survivors: Strengthening attachment bonds” – så bliver vi begge brændt, hvis  vi står ansigt til ansigt med den drage, som fortidens smerte er. Så måske er det ikke altid nødvendigt at du som partner skal kende til historien i detaljer – der kan være ting, som hun har lettere ved at dele med andre, og som de lettere kan være med til at bære. Men det, der er vigtigt at du tør holde hende i hånden – i praksis eller i overført betydning – når hun selv mærker konfrontationen med dragen – når fortidens følelser vælter op. Dvs. at du tør være nærværende, når hun beder om din støtte på tidspunkter med smerte. Du kan blive det følelsesmæssige trygge sted, hun kan søge hen, når hun er mest sårbar.

Undersøgelser viser os, at fysisk og psykisk smerte er lettere at bære, og føles mindre kraftfuld, når vi holder en vi elsker i hånden. Og dette er det allerbedste sted at starte.

Vejen til heling varierer fra person til person. Det er ikke let, heller ikke for partneren, men på den anden side af det frådende hav, venter der et liv, hvor I sammen har taget seksualiteten tilbage i jeres parforhold, i en form som passer til jer begge.

Artiklen er skrevet af Steen Rassing, parterapeut og psykoterapeut MPF med klinik i Næstved. Du kan finde flere artikler og kurser på www.steenrassing.dk. Jeg har også et videoforedrag om emnet, som du kan læse mere om her.