Den indre kritiker – når du bliver din egen fjende!

Af Steen Rassing, Psykoterapeut MPF

Kritik kan gøre ondt på os alle, særligt når den kommer fra nogen, som står os nær. Men allermest ondt gør det, når kritikken kommer indefra din egen indre kritikker, eller hvis kritikken fra en anden aktiverer og bekræfter din indre kritikker.

Den indre kritikker er den betegnelse, vi sætter på det, at vi nogle gange sidder fast i selvbebrejdelser, hvor det er som om en indre stemme er i gang med at nedgøre os selv. Nogle gange er det helt åbenlyst, når du kan høre dig selv sige til dig selv “det duer jeg ikke til!” ,”de kan ikke lide dig!” “det finder jeg aldrig ud af!”, “Jeg er en dårlig far/mor/kæreste!” fortsæt bare listen. Andre gange er den indre kritikker lidt mere skjult og kommer ud gennem vores udtalelser som “man bør ikke….” (kan oversættes til en indre kritikker, der siger “du må ikke…!”) eller “jeg er vred over at jeg….” – som afslører at en del af dig er vred på en anden del af dig.

 

Den indre kritikker rammer dig nogen gange på din selvtillid, ved at fortælle dig hvad du bestemt ikke er god til, hvad du ikke kan finde ud af, hvad du ikke duer til. Og på den måde kan den forhindre dig i at kaste dig ud i nye ting i livet. Man finder den også hos mennesker, som udefra set er rigtigt dygtige til det de gør, men hvor den indre kritikker hele tiden bremser dem i at erkende og nyde det, de behersker. Andre gange går den indre kritikker efter dig som person, og har travlt med at fortælle dig, hvad der er galt med dig. ”Du er viljesvag!”, ”Du er uden empati” er eksempler på, hvordan den indre kritikker taler ned om dig som person, og dermed rammer dig på dit selvværd.

Indre kritikere har, hvis de får for meget plads i vores liv, den uheldige egenskab, at de får os til at tvivle på os selv, blive kede af det, miste modet. Vi holder os tilbage, hvor vi ellers har lyst til at træde frem, vi tvivler på os selv, hvor vi ellers kunne nyde succesen, den gør os skamfulde selv når vi står overfor mennesker, der elsker os. Og ofte får den indre kritikker lov at dominere i særlige sårbare situationer, som en reaktion på det andre gør ved os. Det kan være en partner, som ikke reagerer på dig, og hvor din indre kritikker straks går i gang med at bebrejde dig selv ”du har da heller ikke fortjent…, hvor er du ynkelig at du bliver ked af det når ….!”

Indre kritikere er sejlivede, og lytter sjældent til dit ønske om bare at forsvinde. Vil du udfordre eller undersøge den indre kritikker er der forskellige måder at gøre det på, men de kræver alle, at man stopper op og lytter, og ikke bare forsøger at lukke ørerne for dem. For der er jo en grund til at den er der, og den er en del af dig, som er kommet ind i dit liv af en årsag. Nogle vil foretrække at udfordre den med facts – Hvor sandt er det egentlig det du fortæller mig? Har jeg eksempler på det modsatte? Kunne det være, at det forholdt sig anderledes? som kan være en god vej til at give den indre kritikker et modsvar – og det er typisk den vej man vil gå, hvis man arbejder med den i mere kognitiv prægede terapiformer.

En anden vej er, at lytte til kritikken, give dig selv lov til at mærke smerten og reagere på det, den gør ved dig. Og så gå i dialog med den, hvor du konfronterer den, lytter til den og arbejder på at afdække de lag og aspekter, den måtte indeholde. Ofte hører man så den omsorg, der måske gemmer sig under den kritiske røst. Ofte har indre kritiker været skabt i vores liv enten som en internalisering af kritiske personer omkring os, eller som en indre vejviser i, hvordan du undgår smerte – måske beskyttede dig på et tidspunkt, hvor der ikke var andre muligheder, mod at blive ramt, såret eller udsat. I de situationer, hvor den indre kritikker i virkeligheden repræsenterer andre mennesker, som har haft vægt i dit liv, og som med deres kritik eller værdiytringer har styret og/eller beskyttet dig kan det være interessant at undersøge “Hvis stemme er det egentlig?” og når du har svaret, overveje om du stadig har brug for at have denne stemme til at retvise dig. Hvis du kan mærke at du bliver irriteret eller vred på den indre kritiske stemme, hvad sker der så, hvis du fortæller den det? Læg også mærke til, hvad der sker, hvis du kan sige “tak for at du har passet på mig” til den indre kritikker, fulgt op af noget i retning af: “men nu er jeg klar til at passe på mig selv!” Denne måde at arbejde med den indre kritikker på, er også det, der karakteriserer de mere emotions-fokuserede terapiformer.

Vil du lære mere om den indre kritiker, er her et par veje til yderligere fordybelse:

Seneste Alfred and the shadow tegnefilm om selvkritik: https://youtu.be/VP7R_WIm6-M

TedX talk: Three ways to tame your self-criticism: https://youtu.be/hnNvGcU7tv0