Af Steen Rassing, Psykoterapeut MPF og parterapeut – www.steenrassing.dk

Mange jeg møder som psykoterapeut søger terapi, fordi de er utilfredse med nogle af de følelser og reaktioner, som de oplever hos sig selv, og som de gerne vil have fjernet eller ændret. I denne artikel vil jeg gerne dele nogle tanker om de vanskelige emotioner, følelser og reaktioner, som man kan opleve i sit liv.

Der findes ikke rigtige eller forkerte følelser. Følelser, eller mere bredt emotioner, er alle vigtige signaler til os om, at der er noget vi skal forholde os til. De kommer altså som en reaktion på noget, og jeg er ikke enig med de, der adskiller følelser fra logik – der er som regel altid en logik bag de emotionelle reaktioner vi har, også selvom det nogle gange kan være svært at tyde. Frygt kan f.eks. fortælle os om et behov for at fjerne os eller beskytte os mod en trussel. Vrede kan indikere, at vi har brug for at sætte grænser. Skam kan fortælle mig, at jeg har forbrudt mig mod min egen eller andres etik etc. De emotioner, som opstår som umiddelbar reaktion på det vi oplever i situationen kaldes for primære emotioner. Når de primære emotioner udløser reaktioner, som er hensigtsmæssige i forhold til at opfylde det behov jeg har, taler man med Dr. Lesley Greenbergs ord om adaptive emotioner. Det er, når jeg f.eks. i min afmagt tør bede om hjælp fra andre. Hvis min reaktion på emotionerne tværtimod fører til, at jeg afskærer mig fra det jeg har brug for, taler Dr. Lesley Greenberg om at emotionen er maladaptiv. Det sker, f.eks. hvis jeg bliver usikker på min partner, men i stedet for at søge hendes bekræftelse på en positiv måde, begynder at skælde ud på hende og beskylde hende for at svigte, hvilket naturligt vil få hende til at trække sig væk.

Ofte har vi forskellige former for emotioner og følelser, som vi ikke har det så let med. F.eks. bryder jeg mig ikke om at føle afmagt eller vrede, så når der sker noget, der sætter mig i kontakt med disse to emotioner, kan jeg i stedet reagere med skamfuldhed eller ved at blive ked af det. Denne ekstra reaktion – de følelser, der lægges ovenpå, og som oftest er dem vi bliver tydeligt opmærksomme på, kalder vi de sekundære emotioner. Så de sekundære emotioner er altså de følelsesmæssige reaktioner vi har på de primære emotioner, og nogle gange gør de det svært for os, at finde frem til hvad, det egentlig er vi har brug for, og de kommer også nogle gange i vejen for at vi får det grundlæggende behov opfyldt. Vreden, som måske indikerer at jeg har brug for at sætte grænser for at kunne være tryg, får mig måske til i stedet at mærke skammen eller tristheden, som gør at jeg i stedet ender med at trække mig tilbage fra det andet menneske.

Når vores reaktioner på emotioner skaber problemer i vores nære relationer, som f.eks. når jalousi (der bunder i utryghed og frygt for at miste) manifesteres i en vrede overfor partneren, en vrede som får partneren til at trække sig væk – og dermed får en til at miste, eller når de fører til skamfuldhed og selvbebrejdelser (jeg skammer mig over, at blive vred på …. eller det er forkert af mig at føle lyst overfor ….)  er det, at vi forsøger at få disse følelser til at “gå-væk”, men det virker sjældent efter hensigten.

I stedet ender vi ofte med at identificere os med de besværlige emotioner og følelser. Vi bliver følelsen. “Jeg er vred” eller “Jeg er ked af det” er udtalelser der indikerer, at den identifikation er i gang, og det er noget, vi alle gør ind i mellem, det er helt okay, men det kan også nogle gange gøre, at vi låser os lidt fast i absolutter, hvor der kun er plads til en enkelt følelse ad gangen og dermed også de reaktioner, der er knyttet til den følelse. Det kan være særligt vanskeligt, hvis det er følelser, som fremkalder konflikter med partneren. Og endnu værre, hvis det er følelser, som vi selv har det svært med at acceptere hos os selv, sådan som mange f.eks. har det med vrede, jalousi, afmagt og andet, og hvor tilstedeværelsen af disse følelser mødes med selvkritik. Vi kan bruge en masse energi på at forsøge at undgå at erkende at vi har disse sider i os, hvilket både er meget energikrævende og i praksis temmelig svært, og så har det den sideeffekt, at vi bliver frygteligt provokeret, når vi ser andre leve disse sider eller følelser ud.

 

I terapi med mennesker arbejder jeg med nogle grundtanker, som kan være hjælpsomme, og som jeg har lyst til at dele her:

  • Det første er at du er ikke din følelse eller emotion. Der er også meget andet inden i dig. Det kan derfor være hjælpsomt at begynde at tale om “dele” af dig kan føle på bestemte måder. F.eks.  “En del af dig er vred” eller “En del af dig føler jalousien lige nu”. Du er altså ikke det du føler, der er også andre dele, men de er måske bare ikke så markant til stede, som den del, du er i kontakt med lige nu. Der er således forskellige dele i dig, der aktiveres i forskellige situationer, og som ind i mellem får lov til at dominere dit sande selv. Ved at tale om dele, bliver der også plads til mere – en del af mig kan være sur, men en anden del af mig kan trænge til nærhed.
  • Det andet, som kan være nyttigt at bygge på er, at alle disse dele med deres forskellige emotioner alle på et vist punkt har det primære formål  at beskytte dig eller noget i dig. Dvs. de forskellige dele og deres emotioner og reaktioner repræsenterer strategier, som på tidspunkter i dit liv, har været vigtige for din overlevelse. Det kan godt være, at de der hvor du er i livet nu, spænder ben for noget du gerne vil, men der er en grund til at denne reaktion på et plan har været nyttig.

Anerkendelsen af at disse dele af os selv, som vi kan have det svært med, et eller andet sted har en årsag, kan være med til at tage brodden af den selvbebrejdelse, som ikke er særlig opbyggende, men som  tværtimod er med til at modarbejde vores eget selvværd indefra.  Carl Rogers har udtalt noget i retning af: “Det er paradoksalt, at når jeg kan acceptere mig selv, som jeg er, så kan jeg ændre mig”.

Så når du vil arbejde med dig selv og skabe forandring, starter rejsen ofte med at begynde at anerkende det, som man har svært ved at acceptere i sig selv. Og begynde at undersøge, hvad de emotioner og reaktioner man er træt af, i virkeligheden forsøger at gøre for en. Og her er nogle trin, som kan hjælpe dig lidt på vej i den proces:

Tænk på en side af dig selv eller nogle følelser, som du har det svært med at acceptere, og overvej så:

  1. Denne følelse og den adfærd den fremkalder – på hvilken måde har den været med til at passe på noget i mig, som på et tidspunkt i mit liv var/er sårbart og eller svært?
  2. Hvordan har denne følelse og tilhørende adfærd, på et tidspunkt hjulpet mig til at komme gennem svære situationer?

Det er okay, at svarene ikke kommer let lige med det samme. Prøv at give dig forskellige forslag – f.eks. måske har jalousien givet dig en overvågenhed ifht. at kunne forudsige eller undgå svigt, måske har vreden givet dig styrke, hvor andre ellers ville have knækket dig etc.

Og nu kommer de næste udfordrende spørgsmål:

  1. Den side, hvilken længsel er den et udtryk for i dig? F.eks.: Repræsenterer vreden en længsel efter at blive set/hørt/respekteret, jalousien en længsel efter at kunne være tryg ved at være elsket, afmagten en længsel efter at kunne gøre en forskel?
  2. Hvordan har du det med den eller de længsler, opfatter du dem som forkerte eller naturlige?

Mit forslag vil være, at du et øjeblik fokuserer på den længsel, og sender venlighed, kærlighed eller en velsignelse ind til det sted i dig, som har bevaret den længsel i dig, og at du for dig selv formulerer et stille “tak” til den side af dig, som så længe har kæmpet for at få opfyldt denne længsel.

Når du har gjort dette, kan du så måske begynde at stille dig spørgsmålet: “Er der andre og bedre måder, med det jeg kan i dag, som kan hjælpe mig til at få disse længsler opfyldt på?”

Og så er det ellers “bare” at afprøve nogle af de andre måder.